Luk

Luk
Luk

Luk

L 36 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.).

Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at tydeliggøre, at de frie grundskoler også skal styrke elevernes demokratiske dannelse.

Lovforslaget indebærer, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal deltage som observatør på skolens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder i de tilfælde, hvor der føres et skærpet statsligt tilsyn.

Lovforslaget indebærer også en styrkelse af det lokale tilsyn og dermed forældres mulighed for at følge kvaliteten på skolen, ligesom det foreslås, at der fastsættes nærmere krav om oplysninger om donationer m.v.

Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Daniel Toft Jakobsen (S), Martin Henriksen (DF), Anni Matthiesen (V), Jakob Sølvhøj (EL), Merete Riisager (LA), Carolina Magdalene Maier (ALT), Marianne Jelved (RV) og Jacob Mark (SF)