Luk

Luk
Luk

Luk

L 84 Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om visse spil.

(Forhøjelse af det beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at forhøje det beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland, fra 40 til 43,25 mio. kr. (2015-niveau). Baggrunden for forhøjelsen er, at den delvise liberalisering af spilmarkedet i Danmark, der trådte i kraft den 1. januar 2012, ikke skal have negative økonomiske konsekvenser for Grønland. Grønland får derfor et beløb svarende til et skøn over den danske stats indtægter fra spil i Grønland efter den delvise liberalisering af spilmarkedet.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Karin Gaardsted (S), Henrik Brodersen (DF), Marcus Knuth (V), Carsten Bach (LA), Roger Courage Matthisen (ALT), Karsten Hønge (SF), Rasmus Jarlov (KF) og Aaja Chemnitz (IA)