Luk

Luk
Luk

Luk

B 136 Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af krav til sprogkundskaber og kvalifikationer mellem læger i Danmark, der er uddannet i henholdsvis EU/EØS og tredjelande.

Samling: 2017-18
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget handler om at sikre patientsikkerheden i Danmark. Det skal ske ved at sørge for, at personer fra andre EU-/EØS-lande end Danmark og resten af Norden, der ansøger om dansk lægeautorisation eller anerkendelse som speciallæge i Danmark, mødes med de samme krav til sprogkundskaber og samme test af kvalifikationer som ansøgere, der er statsborgere og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS.

I dag er det sådan, at læger fra lande uden for EU/EØS skal igennem en omfattende ansøgningsproces for at kunne virke som læger i Danmark. Der stilles imidlertid ikke nær samme krav til læger/speciallæger fra EU-/EØS-lande grundet EU's regler for gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer.

I Danmark bør vi ikke acceptere, at EU forhindrer det danske Folketing i at vedtage regler, som sikrer et højt niveau af patientsikkerhed. Hensynet til EU og arbejdskraftens frie bevægelighed bør ifølge forslagsstillerne ikke stå over hensynet til patientsikkerheden.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Carsten Kudsk (DF), Jane Heitmann (V), Søren Søndergaard (EL), Søren Søndergaard (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Zenia Stampe (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF)