Luk

Luk
Luk

Luk

B 56 Forslag til folketingsbeslutning om, at bobestyrere skal fremlægge timesagsregnskab.

Samling: 2017-18
Status: Beretning afgivet
Formålet med beslutningsforslaget er at ændre dødsboskifteloven, så bobestyrere bliver forpligtet til en gang om måneden skriftligt at fremlægge dokumentation for salærets størrelse i form af et timesagsregnskab, hvor timepris og tidsforbrug fremgår, således at arvinger løbende kan følge med i størrelsen på salæret. Der er for at sikre, at bobestyreren fremmer behandlingen af et bo uden unødigt ophold.

Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget, hvori et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA) bl.a. opfordrer justitsministeren til snarest muligt at klarlægge, om de i bilag 1 til beslutningsforslagets anførte oplysninger er generelle for bobestyrerens virke anno 2018, og i givet fald opfordres justitsministeren til at oplyse, hvilke yderligere tiltag der kan gøres med henblik på dels i større omfang at sikre konkurrence blandt de potentielle bobestyrere, dels at sikre et så korrekt og holdbart indledende prisoverslag som muligt, og endelig til at overveje pligt for bobestyrer til en løbende overslagsjustering, hvis det oprindelige budget skrider. Endelig opfordres ministeren i forbindelse med klarlægningen af bobestyreres salærer til at gennemgå, om det aktuelle klagesystem virker på en hensigtsmæssig og effektiv måde.
Partiernes ordførere
Morten Bødskov (S), Karina Adsbøl (DF), Karina Adsbøl (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rosa Lund (EL), Villum Christensen (LA), Josephine Fock (ALT), Zenia Stampe (RV), Naser Khader (KF) og Karsten Hønge (SF)