Luk

Luk
Luk

Luk

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om Udbetaling Danmark.

(Genoptagelse af sager med mulige fejl i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse, endelig afskrivning af fordringer med tvivlsom retskraft m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget handler om at få løst de bagudrettede oprydningsopgaver efter de fejl, som bl.a. er opstået på grund af det fejlbehæftede it-system for inddrivelsen, EFI/DMI.

Lovforslaget kommer på baggrund af den aftale, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 8. juni 2017 (»Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse«).

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Daniel Toft Jakobsen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Louise Elholm (V), Rune Lund (EL), Leif Mikkelsen (LA), Anders Johansson (KF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)