Luk

Luk
Luk

Luk

L 163 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.

(Udvidelse af kredsen af personer, som kan tildeles særlig adressebeskyttelse).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at den eksisterende ordning for særlig adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) udvides til at omfatte personer, der indgår i et exitprogram på grund af deres tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Desuden udvides ordningen med særlig adressebeskyttelse til at omfatte særlig truede vidner i straffesager og ofre for chikane, forfølgelse eller stalking, der ikke har forbindelse til æres- eller samlivsrelaterede konflikter.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen om en bandepakke, »Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer«, som blev indgået af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 24. marts 2017.

Loven træder i kraft den 1. oktober 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Magnus Heunicke (S), Susanne Eilersen (DF), Carl Holst (V), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Torsten Gejl (ALT), Naser Khader (KF) og Kirsten Normann Andersen (SF)