Luk

Luk
Luk

Luk

L 18 Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

(Krav om sovepladser i campingbiler, afgiftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede køretøjer m.v. som led i offentligt hverv, adgang for forsvaret til at registrere og afmelde egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Forslaget indeholder en række mindre initiativer på motorområdet.

Det foreslås, at
• kravet om egentlige sovepladser for autocampere nedsættes fra fire til to,
• den afgiftspligtige værdi af et veterankøretøj fastsættes til køretøjets handelspris, dog fortsat maksimalt 40 pct. af nyprisen,
• reglerne om brug af prøveskilte og prøvemærker, reglerne om registrering af motorredskaber og reglerne om valutaudlejningsbiler flyttes fra bekendtgørelse til lovniveau,
• en offentlig ansat, der skal kontrollere eller fjerne et køretøj som led i sit erhverv, skal kunne føre et uregistreret køretøj,
• forsvaret fremover skal kunne autoriseres til at registrere og afmelde egne køretøjer i Køretøjsregistret og
• afgiftssatsen for afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof, justeres, så satsen fremover svarer til satsen for dieselolie målt efter energiindhold.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 100 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 10 (EL og 1 LA (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Benny Engelbrecht (S), Dennis Flydtkjær (DF), Louise Elholm (V), Rune Lund (EL), Joachim B. Olsen (LA), René Gade (ALT), Anders Johansson (KF), Andreas Steenberg (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)