Luk

Luk
Luk

Luk

L 216 Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Målrettet kvælstofregulering m.v.).

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget giver miljø- og fødevareministeren mulighed for at fastsætte krav om efterafgrøder i områder, hvor der er behov for at beskytte kystvande eller grundvand mod kvælstof. Forslaget giver også mulighed for at oprette en tilskudsordning, hvor virksomhederne får mulighed for at søge om kompensation, hvis de frivilligt bruger kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, f.eks. efterafgrøder. Det foreslås, at der kun fastsættes et obligatorisk krav om efterafgrøder, hvis miljøeffekten ikke opnås ved den frivillige tilskudsordning. Obligatoriske krav kompenseres ikke.

Lovforslaget følger op på »Aftale om Fødevare- og landbrugspakken« fra den 22. december 2015 og »Aftale om målrettet regulering« fra den 16. januar 2018. Aftalerne er indgået af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 86 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 19 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Lise Bech (DF), Erling Bonnesen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT) og Ida Auken (RV)