Luk

Luk
Luk

Luk

L 218 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, om logning af teletrafik, udsættes fra folketingsåret 2017-18 til folketingsåret 2018-19.

Baggrunden for den foreslåede udsættelse er bl.a., at Justitsministeriet afventer Kommissionens retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan fastsætte nationale logningsregler i lyset af dommen i Tele2/Watson-sagen (EU-Domstolens dom af 21. december 2016 om de britiske og svenske logningsreglers forenelighed med EU-retten). Kommissionens retningslinjer forventes at foreligge i løbet af 2018.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 80 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Morten Bødskov (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Rosa Lund (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT), Naser Khader (KF), Zenia Stampe (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)