Luk

Luk
Luk

Luk

B 131 Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et udredningsarbejde om kooperativer.

Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Forslaget opfordrer Folketinget til at pålægge regeringen inden udgangen af denne folketingssamling at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal undersøge og belyse kooperativers særlige udfordringer og problemstillinger og komme med forslag til en samlet kooperativlov.

Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag til, hvordan man kan lette kooperativers adgang til rådgivning og finansiering, og beskrive og komme med løsningsforslag til de særlige problemstillinger, der knytter sig til bl.a. medarbejdereje, generationsskifte og skatteregler.

Arbejdsgruppen skal desuden beskrive, hvilke modeller og reguleringer man anvender i andre europæiske lande, som Danmark er sammenlignelig med.

Derudover skal arbejdsgruppen afdække, hvordan man kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om kooperativer i Danmark.

Arbejdsgruppen skal komme med forslag og anbefalinger til en samlet kooperativlov, herunder forslag til en definition af kooperativer.

Udredningsarbejdet skal være afsluttet og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Pelle Dragsted (EL), May-Britt Kattrup (LA), Julius Graakjær Grantzau (ALT), Julius Graakjær Grantzau (ALT), Ida Auken (RV) og Anders Johansson (KF)