Luk

Luk
Luk

Luk

L 16 Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om Udbetaling Danmark.

(Målretning af befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats, hjemmel til at kræve for meget modtaget godtgørelse tilbagebetalt m.v.).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ()
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Baggrunden for lovforslaget er, at der er konstateret en utilsigtet stigning i særlig udgiften til godtgørelse efter en kilometersats, som beregnes og udbetales på månedsbasis uanset antallet af dage med faktisk befordring. Med dette lovforslag målrettes ordningerne om befordringsrabat og godtgørelse efter en kilometersats.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Julie Skovsby (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Marcus Knuth (V), Rosa Lund (EL), Henrik Dahl (LA), Roger Courage Matthisen (ALT), Merete Scheelsbeck (KF), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Jacob Mark (SF)