Luk

Luk
Luk

Luk

L 229 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af afgørelse om revision af handleplan).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget skal udmønte tre forslag til regelforenklinger, som er et led i moderniserings- og effektivitetsprogrammet med KL og aftalt i Økonomiaftalen 2017.

Det ene forslag skal ophæve bestemmelsen om, at der skal afholdes en forudgående børnesamtale ved afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52 a. Det andet forslag skal afskaffe særhandleplanerne for henholdsvis kriminalitetstruede unge efter servicelovens § 57 c, stk. 2, og unge med et behandlingskrævende stofmisbrug efter servicelovens § 140, stk. 2. Det tredje forslag indebærer, at revision af en handleplan skal ske som en procesledende beslutning og ikke træffes som en egentlig afgørelse efter de forvaltningsretlige regler.

Partiernes ordførere
Malou Lunderød (S), Karina Adsbøl (DF), Martin Geertsen (V), Laura Lindahl (LA), Torsten Gejl (ALT), Brigitte Klintskov Jerkel (KF) og Trine Torp (SF)