Luk

Luk
Luk

Luk

B 92 Forslag til folketingsbeslutning om udvidet kommunal adgang til individuel varmeforsyning.

Samling: 2019-20
Status: 2. behandlet/Forkastet
Med forslaget pålægges regeringen at gøre det muligt for kommunalt ejede varmeforsyningsselskaber at tilbyde individuel varmeforsyning. Investeringsbarrieren for den enkelte husejer ved udskiftning af olie- eller naturgasfyr til vedvarende energikilder, såsom varmepumper, kan overvindes ved at lade kommunerne tilbyde at løse varmeforsyningsopgaven til områderne uden for almindelig kollektiv forsyning. Forslaget skal således både understøtte landdistriktsudviklingen og varetage hensynet til klimaet.
Forslaget blev forkastet. For stemte 16 (SF, EL og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 76 (S, V, DF, RV, KF, NB, LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (ALT).
Partiernes ordførere
Lennart Damsbo-Andersen (S), Carsten Kissmeyer (V), Mette Hjermind Dencker (DF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Orla Østerby (KF), Søren Egge Rasmussen (EL) og Henrik Dahl (LA)