Luk

Luk
Luk

Luk

L 202 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås det at ændre bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om suspensionsperioden, således at det fremgår, at perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020 forlænges med 2 måneder, så perioden for forlængelsen af 12-månedersperioden løber fra og med den 9. marts og til og med den 8. september 2020 for optjening af 225 timers beskæftigelse. Personer, der er omfattet 225-timersreglen, men som endnu ikke har fået nedsat hjælpen, får derfor ikke nedsat hjælpen i denne periode.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 75 (S, V, RV, SF, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 20 (DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Bent Bøgsted (DF), Samira Nawa (RV), Halime Oguz (SF), Hanne Bjørn-Klausen (KF), Victoria Velasquez (EL), Lars Boje Mathiesen (NB), Alex Vanopslagh (LA) og Torsten Gejl (ALT)