Luk

Luk
Luk

Luk

L 30 Forslag til lov om ændring af økologiloven og lov om hold af dyr.

(Indførelse af mulighed for rekvireret vejledning).

Af: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S)
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet
Forslaget imødekommer et ønske fra fødevareerhvervet om, at Fødevarestyrelsens ordning om, at man mod betaling kan rekvirere specifik vejledning, udvides til også at omfatte økologireglerne. Forligskredsen bag Fødevareforlig 4, alle Folketingets daværende partier, har i april 2019 godkendt at udvide ordningen om rekvireret vejledning til også at gælde på økologiområdet. Herudover skaber forslaget hjemmel til at etablere en ordning for rekvireret vejledning på veterinærområdet svarende til den ordning, som findes på fødevareområdet. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på Veterinærforlig III 2018-2021 af 13. december 2017, som blev indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, NB og LA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anders Kronborg (S), Erling Bonnesen (V), Zenia Stampe (RV), Lise Bech (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Egge Rasmussen (EL), Orla Østerby (KF), Susanne Zimmer (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)