Luk

Luk
Luk

Luk

B 96 Forslag til folketingsbeslutning om flere stenrev i danske farvande.

Samling: 2020-21
Status: Beretning afgivet
Forslaget skal sikre, at regeringen genetablerer gamle stenrev og etablerer flere nye stenrev i de danske farvande, og at bevillingen til stenrev videreføres på finansloven med 9,2 mio. kr. årligt for finansårene 2021-2023. Stenrev gavner den maritime biodiversitet, men stenrev kan også give oplevelser ved dykning eller snorkling samt beskytte mod kysterosion og tilsanding, hvis de er etableret rigtigt.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sætte mere fokus på etablering og genetablering af stenrev i det omfang, det giver mening.

Udvalget afgav beretning. Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og Susanne Zimmer (UFG)) finder, at det er vigtigt med flere stenrev i danske farvande, og parterne vil i kommende forhandlinger, hvor det er relevant, løfte spørgsmålet om flere stenrev og arbejde positivt for at finde midler til flere stenrev i de kommende år. Et andet mindretal i udvalget (EL) finder, at stenrev er helt afgørende for den maritime biodiversitet. EL vil presse på for, at mere hav udlægges til natur, at bundtrawl forbydes, og at man aktivt vil arbejde for at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer til havmiljøet.
Partiernes ordførere
Mette Gjerskov (S), Jacob Jensen (V), Zenia Stampe (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Susanne Zimmer (UFG), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Rasmus Nordqvist (SF), Egil Hulgaard (KF), Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Peter Seier Christensen (NB)