Luk

Luk
Luk

Luk

L 165 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at udvide perioden med suspension af dagpengeforbruget med yderligere 1 måned, så suspensionen også omfatter marts 2021. Dermed vil dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere være suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021.

Det foreslås, at forlængelsen også omfatter suspension af opgørelsen af 4-månedersperioden i karensreglerne og yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge.

Derudover skal ingen på grund af forlængelsen af suspensionsperioden med 1 måned miste muligheden for at gøre brug af forlængelsen af dagpengeforbruget med to måneder, som blev indført med aftalen om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020.

Forslaget udmønter dele af aftalen af 25. januar 2021 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af covid-19.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 22. marts 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 8 (DF).
Partiernes ordførere
Henrik Møller (S), Hans Andersen (V), Samira Nawa (RV), Karsten Hønge (SF), Bent Bøgsted (DF), Jette Gottlieb (EL), Naser Khader (KF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)