Luk

Luk
Luk

Luk

L 198 Forslag til lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.

Af: Social- og ældreminister Astrid Krag (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Forslaget vil gøre det muligt for Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner at fravige visse bestemmelser om social service og friplejeboliger frem til den 30. september 2024. Kommunerne kan i denne periode selv træffe beslutninger om at sætte andre regler i stedet for.

Formålet er at skabe større handlerum for, at medarbejdere og ledere kan levere den bedste ydelse. Kommunerne vil senere indgå velfærdsaftaler på ældreområdet med regeringen om, hvilken lovgivning kommunerne sættes fri af, og hvilken regulering m.v. de enkelte kommuner påtænker at fjerne.

Forslaget udmønter aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet fra den 17. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet.

Loven forventes at træde i kraft den 15. maj 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 55 (S, SF, RV, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 41 (V, DF, KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Birgitte Vind (S), Jane Heitmann (V), Kirsten Normann Andersen (SF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Henrik Vinther (RV), Pernille Skipper (EL), Mette Abildgaard (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)