Luk

Luk
Luk

Luk

L 56 Forslag til lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

(Implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Samling: 2020-21
Status: Delt
Forslaget skal gennemføre en række ændringer af miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven, som følge af at Danmark i 2019 modtog en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om implementering af direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Ændringerne skal give bygherrer, offentlighed og myndigheder stabile rammer for processerne, og de skal integrere vurderingen af indvirkningerne på miljøet så tidligt som muligt i beslutningsprocesserne ved at præcisere og justere formuleringerne i miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven.

Forslaget indebærer også, at VVM-myndighedskompetencen for kystnære havbrug flyttes fra kommunerne til staten, så myndighedskompetencen for alle havbrug samles i staten. Det er et initiativ fra ”Handleplan for oprydning af havbrugssektoren”.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Partiernes ordførere
Kasper Roug (S), Jacob Jensen (V), Zenia Stampe (RV), René Christensen (DF), Carl Valentin (SF), Egil Hulgaard (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)