Luk

Luk
Luk

Luk

L 69 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven og forskellige andre love.

(Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2020-21
Status: Delt
Lovforslaget er et samlelovforslag, hvor det bl.a. foreslås
- at justere medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, hvilket bl.a. indebærer, at ordningen afskæres for hovedaktionærer og børsnoterede virksomheder,
- at smidiggøre reglerne for korrektion af pensionsudbetalinger, forenkle reglerne for skattefri deludbetaling af pensionsordninger og at udtage muligheden for at udtage unoterede aktier fra aldersopsparing under lempelige vilkår,
- at indføre indberetningspligt for finansielle virksomheder, som udbetaler skattepligtige beløb, som led i kunde- eller medlemsprogrammer el.lign.,
- at præcisere de gældende regler for befordringsfradraget for færge- og ruteflytransport m.v. og
- at slette to danske forbehold om anvendelse af voldsafgift i den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning.
Partiernes ordførere
Troels Ravn (S), Morten Dahlin (V), Kathrine Olldag (RV), Dennis Flydtkjær (DF), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Katarina Ammitzbøll (KF), Rosa Lund (EL) og Ole Birk Olesen (LA)