Luk

Luk
Luk

Luk

B 114 Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksibel hjælp til borgere med handicap i forbindelse med flytning mellem kommuner og efter det fyldte 18. år.

Samling: 2021-22
Status: Beretning afgivet
Det foreslås, at der fremsættes et lovforslag om afbureaukratisering af og mere fleksibel hjælp til borgere med handicap.

For det første ønskes det, at personer med handicap, der flytter mellem kommuner, kan beholde de samme hjælpemidler og tilbud om hjælp, som de var visiteret til i den oprindelige kommune, i en periode på mindst 2 år, medmindre der sker ændringer i deres situation eller livsvilkår.

For det andet foreslås det, at regeringen igangsætter et forsøg i løbet af 2023, hvor hjælp til borgere med et handicap videreføres, efter at borgerne er fyldt 18 år, medmindre der er sket væsentlige ændringer i deres situation, eller hvis deres muligheder for rehabilitering, uddannelse og job kan forbedres væsentligt via en overgang til voksenbestemmelserne.
Partiernes ordførere
Marlene Ambo-Rasmussen (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Christina Thorholm (RV), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Jakob Sølvhøj (EL), Søren Espersen (DF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)