Luk

Luk
Luk

Luk

L 110 Forslag til lov om Ledningsejerregistret.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at omstrukturere lov om registrering af ledningsejere, så den får en mere logisk og sammenhængende opbygning. Formålet er desuden at gennemgå loven, så lovens bestemmelser kan blive afstemt med de nutidige forhold og få det indhold, der har været hensigten. Den gældende lov om registrering af ledningsejere fra 2004 foreslås derfor ophævet og erstattet af en ny hovedlov.

Det foreslås bl.a. at udvide lovens anvendelsesområde geografisk. Dette vil have den konsekvens, at nogle få nye ledningsejere vil blive omfattet af loven, men vil også gøre det lettere at få udleveret ledningsoplysninger for disse ledninger, når der f.eks. skal føres nye ledninger på eller i havbunden.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Marie Krarup (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anne Paulin (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Signe Munk (SF), Dennis Flydtkjær (DF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Susanne Zimmer (FG), Ole Birk Olesen (LA) og Jens Rohde (KD)