Luk

Luk
Luk

Luk

L 148 Forslag til lov om udvikling af statsvejnettet.

Af: Transportminister Trine Bramsen (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Forslaget udmønter dele af Infrastrukturplan 2035 ved at bemyndige transportministeren til at:

1) udbygge E45 Østjyske Motorvej og E45 Nordjyske Motorvej på strækningen mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord samt udbygge Djurslandsmotorvejen mellem Aarhus Nord og tilslutningsanlæg nr. 20 Skejby fra 4 til 6 spor,

2) udbygge E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Vejle og Skanderborg fra 4 til 6 spor,

3) udbygge Hillerødsmotorvejens forlængelse fra motortrafikvej til motorvej og

4) udbygge vejen mellem Ålbæk og Skagen (rute 40) til en 2+1-vej.

Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.

Forslaget indeholder en række bestemmelser, som regulerer anlægsprojekterne i forhold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Og det foreslås at ophæve lov om en fast fjordforbindelse ved Frederikssund samt at foretage en konsekvensændring af ligningsloven som følge af afskaffelsen af broafgift for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund.

Foreslået ikrafttræden er den 1. juli 2022.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 91 (S, V, SF, RV, KF, DF, NB, LA, Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 8 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Brian Bressendorff (S), Peter Juel-Jensen (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Rasmus Helveg Petersen (RV), Henning Hyllested (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)