Luk

Luk
Luk

Luk

L 152 Forslag til lov om ændring af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

(Midlertidig ændring af visse adgangskrav til en diplomuddannelse i skat).

Af: Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at ændre på lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, således at man kan fravige kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, for så vidt angår optagelse på diplomuddannelsen i skat.

Lovforslaget skal sikre, at Skatteministeriet kan overkomme nuværende rekrutteringsudfordringer ved at ansætte kvalificerede medarbejdere, og at medarbejderne i fornødent omfang kan styrke deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022 og ophæves den 1. juli 2027.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB, LA, FG, ALT, Bent Bøgsted (UFG), Karina Adsbøl (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Ida Auken (S), Astrid Carøe (SF), Katrine Robsøe (RV), Gitte Willumsen (KF), Bruno Jerup (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Uffe Elbæk (FG)