Luk

Luk
Luk

Luk

L 160 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

(Kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren).

Af: Transportminister Trine Bramsen (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Forslaget skal implementere den del af EU’s Vejpakke, der fastsætter ændringer af reglerne om kontrol af arbejdstid for mobile lønmodtagere, der udfører vejtransportaktiviteter. Reglerne tilsigter at forbedre den generelle færdselssikkerhed, skabe bedre og mere ensarterede konkurrencevilkår i Europa og beskytte chaufførerne i vejtransportsektoren. Forslaget indfører som noget nyt myndighedskontrol med gennemsnitlig og maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde. Det sker som en udvidelse af den eksisterende vej- og virksomhedskontrol på køre- og hviletidsområdet.
Foreslået ikrafttræden er 21. maj 2022. Implementeringsfristen for gennemførelsen af direktivet er overskredet.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 89 (S, V, SF, RV, EL, KF, FG, ALT, Naser Khader (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 2 (LA), hverken for eller imod stemte 9 (DF, Bent Bøgsted (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)).
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Kristian Pihl Lorentzen (V), Rasmus Helveg Petersen (RV), Henning Hyllested (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Thiesen (NB) og Susanne Zimmer (FG)