Luk

Luk
Luk

Luk

L 40 Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer.

(Datadrevet kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.).

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
Lovforslaget består af tre ændringer til fødevareloven. For det første gennemføres der med lovforslaget en modernisering af fødevarelovens hjemmel til i kontroløjemed at indhente, behandle, og samkøre oplysninger fra myndigheder, virksomheder og organisationer for at sikre det bedst mulige grundlag for en datadreven fødevarekontrol. For det andet indgår det i forslaget at pålægge fødevarevirksomheder at offentliggøre deres kontrolresultater, når de markedsfører fødevarer til forbrugere på digitale platforme. For det tredje indgår det i lovforslaget at ajourføre fødevarelovens gebyrbestemmelse ved at overføre de gældende gebyrsatser fra tekstanmærkningen på finansloven.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Alexander Grandt (S), Anni Matthiesen (V), Lise Bech (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF) og Jens Rohde (KD)