Luk

Luk
Luk

Luk

L 45 Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og sundhedsloven.

(Tilpasninger af national ret som følge af forordning om lægemidler til dyr m.v.).

Af: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet
De gældende EU-retlige regler om veterinære lægemidler bliver den 28. januar 2022 erstattet af en ny EU-forordning om veterinærlægemidler. Forslaget har til formål at tilpasse dansk lovgivning til den nye forordning.

Med forordningen vil det ikke længere være tilladt for apotekerne at forhandle receptpligtige veterinære lægemidler online til andre EU-lande, men det foreslås, at det fortsat skal være muligt for apotekerne at forhandle receptpligtige veterinære lægemidler online inden for landets grænser.

Registreringsordningen, der hidtil har været et krav for forhandlere af visse stoffer, afskaffes. Denne erstattes af et krav om, at stofferne alene kan erhverves fra en virksomhed med tilladelse til engrosforhandling af lægemidler i overensstemmelse med forordningen.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V), Trine Torp (SF), Liselott Blixt (DF), Stinus Lindgreen (RV), Peder Hvelplund (EL), Per Larsen (KF) og Lars Boje Mathiesen (NB)