Luk

Luk
Luk

Luk

L 10 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Samling: 2022-23 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om "Nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige”, som regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022.

Der foreslås en forenklet model for lønindeholdelse, der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over lavindkomstgrænsen.

Desuden foreslås det, at inddrivelsesrenten nedsættes med 4 procentpoint (fra aktuelt 7,55 pct. til 3,55 pct.)

Videre foreslås det at indføre en ny ret og pligt-ordning for eftergivelse, så en skyldner får en lovbestemt ret til eftergivelse efter objektive kriterier.

Endelig foreslås det at indføre en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. i et af inddrivelsessystemerne.

Det foreslås med visse undtagelser, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.