Luk

Luk
Luk

Luk

L 13 Forslag til lov om ændring af momsloven.

(Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Samling: 2022-23 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 106 B, som efter deling af L 106, der oprindelig blev fremsat den 22. december 2021, blev forkastet af Folketinget ved 3. behandlingen den 9. juni 2022.

Formålet med genfremsættelsen er at bringe dansk ret i relation til den momsmæssige behandling af meddelelse af licenser til kunstneres ophavsrettigheder i overensstemmelse med de bagvedliggende EU-regler, samtidig med at den gældende momsfritagelse for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet bevares.

Det foreslås at præcisere momsreglerne, så det fremgår, at momsfritagelsen for forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet er personlig og ikke omfatter andre end forfatterne og kunstnerne. Som konsekvens vil meddelelse af licens til forfattere og kunstnere være momspligtig, når de ophavsretsbelagte værker leveres af andre end forfatterne eller kunstnerne.

Lovforslaget har ikke været i høring, da der er tale om en genfremsættelse af en del af L 106, hvor et udkast til lovforslag var i høring fra den 17. september 2021 til den 15. oktober 2021 forud for fremsættelsen den 21. december 2021.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.