Luk

Luk
Luk

Luk

L 118 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven.

(Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet), for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer.

Ændringsdirektivet har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter genereres.

Lovforslaget indeholder forslag om, at en række virksomheder og filialer årligt skal udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport, der indeholder en række oplysninger om deres skatteforhold, herunder bl.a. indtægter, beregnede indkomstskatter og betalte indkomstskatter.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, V, M, SF, DD, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), imod stemte 9 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mette Reissmann (S), Hans Andersen (V), Karin Liltorp (M), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Betina Kastbjerg (DD), Lars-Christian Brask (LA), Mona Juul (KF), Pelle Dragsted (EL), Katrine Robsøe (RV) og Morten Messerschmidt (DF)