Luk

Luk
Luk

Luk

L 124 Forslag til lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland.

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget foreslås det, at Folketinget giver sit samtykke til, at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, og at der gennemføres skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger mod Rusland.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2023, så opsigelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om opsigelse kan effektueres snarest muligt med virkning fra den 1. januar 2024. Ikrafttrædelse af de defensive foranstaltninger over for Rusland fastsættes af skatteministeren, når opsigelsen er effektueret.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anders Kronborg (S), Eva Kjer Hansen (V), Henrik Rejnholt Andersen (M), Karsten Hønge (SF), Steffen W. Frølund (LA), Hans Kristian Skibby (DD) og Samira Nawa (RV)