Luk

Luk
Luk

Luk

L 125 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.

(Gennemførelse af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked).

Af: Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har som hovedformål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 vedrørende modernisering af ophavsretten set i lyset af udviklingen af digitale teknologier og især adgangen til at tilgå ophavsretligt beskyttet materiale via internettet.
Med lovforslaget foreslås det at give kunstnere bedre kort på hånden ift. de aftaler, de indgår med producenter og streamingtjenester. Med forslaget følger også en bredere adgang for blandt andet biblioteker og museer til at gøre brug af materiale (for eksempel plakater, bøger og tidsskrifter) fra deres samlinger, der ikke længere kan købes. Den danske aftalelicensmodel sikres. Dermed gøres det nemmere at opnå tilladelse til masseudnyttelse af beskyttet materiale med mange involverede rettighedshavere.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT, NB og SP), imod stemte 4 (DF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Mogens Jensen (S), Jan E. Jørgensen (V), Lean Milo (M), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Katrine Daugaard (LA), Søren Espersen (DD), Helle Bonnesen (KF), Søren Søndergaard (EL), Mikkel Bjørn (DF) og Zenia Stampe (RV)