Luk

Luk
Luk

Luk

L 8 Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning.

(Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Forslaget har til formål at skabe rammer for etablering af en brintinfrastruktur i Danmark, der skal understøtte den grønne omstilling og udviklingen af PtX.

Forslaget medfører også, at Energinet kan samle systemansvaret for gas og el i ét selskab, og at der kan fastsættes indtægtsrammer for transmissionssystemejeren og systemoperatøren på gasområdet.

Endvidere gives ministeren mulighed for at beslutte virkningstidspunktet for Energinets overgang fra hvile-i-sig-selv-regulering – regulering som tilsiger, at virksomhedens indtægter og omkostninger skal balancere, og at lovgivningen sætter grænser for overskuddet – til en indtægtsrammeregulering.

Derudover gives Energinet hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med andre CO2-lageraktører.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT, NB og DF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anne Paulin (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Karsten Filsø (SF), Steffen W. Frølund (LA), Lise Bech (DD), Søren Egge Rasmussen (EL), Mona Juul (KF), Samira Nawa (RV), Theresa Scavenius (ALT), Nick Zimmermann (DF) og Peter Seier Christensen (NB)

Medlemmer af udvalget

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og lov om elforsyning blev nedsat tirsdag den 20. december 2022.
Se medlemmer af udvalget