Luk

Luk
Luk

Luk

L 91 Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet.

(Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice).

Af: Ældreminister Mette Kierkgaard (M)
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Forslaget giver yderligere frihedsgrader til de tre kommuner, der ifølge velfærdsaftaleloven er velfærdskommuner på ældreområdet. Forslaget giver hjemmel til, at Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen ikke længere vil være forpligtede til at sende en skriftlig oplysning til borgerne. Forslaget giver desuden de tre kommuner hjemmel til at give borgere mulighed for selv at tilmelde sig et tilbud, der træder i stedet for madservice. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat træffe afgørelse, når en borger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud eller ikke ønsker at benytte et sådant tilbud.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB og SP), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Annette Lind (S), Hans Christian Schmidt (V), Mike Villa Fonseca (M), Kirsten Normann Andersen (SF), Marlene Harpsøe (DD), Mette Abildgaard (KF), Peder Hvelplund (EL) og Pia Kjærsgaard (DF)