Luk

Luk
Luk

Luk

L 144 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

(Tydeliggørelse af dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2023-24
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Forslaget har til formål at tydeliggøre dansk rets anvendelse på havvindsprojekter og øvrige anlæg omfattet af lov om fremme af vedvarende energi i den eksklusive økonomiske zone, herunder at regler om tvangsfuldbyrdelse vil være gældende i den eksklusive økonomiske zone, og at det nærmeste naturlige kystpunkt for anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone fastsætter, hvilken domstol, politikreds og øvrige administrative myndigheder sådanne anlæg hører under.

Forslaget har derudover til formål at implementere en del af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« fra den 22. juni 2020, hvorved muligheden for at få kompensation for indfødningstariffen for fremtidige havvindmølleparker afskaffes. Indfødningstariffen skal betales af producenter af elektricitet for at dække omkostningerne ved drift m.v. af elnettet. Afskaffelsen af kompensationen for indfødsningstariffen for fremtidige havvindmølleparker har til hensigt at skabe transparens om omkostningerne for kommende havvindmølleparker og sikre ligestilling mellem vedvarende energi på havet og på land.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2024.
Partiernes ordførere
Theis Kylling Hommeltoft (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Henrik Frandsen (M), Signe Munk (SF), Dennis Flydtkjær (DD), Steffen W. Frølund (LA), Søren Egge Rasmussen (EL), Dina Raabjerg (KF), Samira Nawa (RV), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (ALT)