Luk

Luk
Luk

Luk

L 146 Forslag til lov om forsøgsordning for frie bymidter.

Af: Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V)
Samling: 2023-24
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Med lovforslaget foreslås det at give konkrete forsøgsbyer mulighed for til og med den 31. december 2029 at afprøve forskellige indsatser, der skal understøtte bylivet i bymidten.

Lovforslaget indeholder følgende forslag til forsøg: 1) udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner, 2) tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål, 3) erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til borgernære velfærdsfunktioner, 4) udlejning af lokaler i velfærdscentre, 5) uddeling af adfærdsfremmende gaver og 6) ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter.

Endvidere foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter, efter ansøgning vil kunne yde tilskud til bylivsskabende projekter, i form af refusion af udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt, og at ministeren, efter ansøgning, vil kunne forlænge forsøgsperioden med 2 år for en eller flere af forsøgsbyerne.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, indgået mellem S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, FG, ALT og KD den 29. november 2021. M har senere tiltrådt aftalen.
Partiernes ordførere
Kasper Roug (S), Hans Christian Schmidt (V), Henrik Frandsen (M), Astrid Carøe (SF), Kristian Bøgsted (DD), Katrine Daugaard (LA), Jette Gottlieb (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Mikkel Bjørn (DF), Zenia Stampe (RV) og Christina Olumeko (ALT)