Luk

Luk
Luk

Luk

L 18 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forsøg med dobbelttrailervogntog).

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Forslaget etablerer det lovmæssige grundlag i færdselsloven for, at der kan udføres forsøg med dobbelttrailervogntog, herunder får transportministeren udvidet sin bemyndigelse til at kunne fastsætte bestemmelser om at igangsætte forsøg med lange vogntog med et til flere påhængskøretøjer.

Forslaget udmønter aftalen af 21. april 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om som en del af "Infrastrukturplan 2035" at iværksætte en forsøgsordning med dobbelttrailervogntog på det danske vejnet. Der er i første omgang truffet beslutning om en forsøgsstrækning mellem Aarhus og Høje-Taastrup samt med mulighed for at forlænge strækningen til Malmø.

Loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 103 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV, DF, ALT, NB og UFG), imod stemte 5 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Peter Juel-Jensen (V), Peter Have (M), Sofie Lippert (SF), Jens Meilvang (LA), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Jette Gottlieb (EL), Niels Flemming Hansen (KF), Nick Zimmermann (DF), Stinus Lindgreen (RV), Christina Olumeko (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)