Luk

Luk
Luk

Luk

L 81 Forslag til lov om CO2-kvoter.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard ()
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at implementere en revision af det gældende kvotehandelsdirektiv og herved bidrage til reduktion af drivhusgasudledninger. For at leve op til 55-procentsmålsætningen fremsatte Europa-Kommissionen i 2021 en række lovgivningsinitiativer under fællesbetegnelsen »Fit for 55«. På kvotehandelsområdet har dette ført til vedtagelsen af bl.a. to ændringsdirektiver til det gældende kvotehandelsdirektiv. Eftersom ændringsdirektiverne nødvendiggør omfattende ændringer i den gældende danske lov om CO2-kvoter, er lovforslaget fremsat som forslag til en ny hovedlov.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Reviderede regler for det eksisterende kvotehandelssystem for stationære produktionsenheder og luftfart
2. Inklusion af søfartens emissioner under kvotehandelssystemet.
3. Oprettelsen af et separat kvotehandelssystem for brændstoffer i bygningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 2 (NB og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Lea Wermelin (S), Linea Søgaard-Lidell (V), Signe Munk (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Henrik Frandsen (M), Steffen W. Frølund (LA), Mona Juul (KF), Søren Egge Rasmussen (EL), Samira Nawa (RV), Morten Messerschmidt (DF), Franciska Rosenkilde (ALT) og Kim Edberg Andersen (NB)