I august 1950 nedsatte undervisningsministeriet et udvalg, som fik til opgave at fremsætte forslag om oprettelse af et pædagogisk forskningsinstitut samt om nærmere bestemmelser for dettes område og virksomhed. Udvalget afgav i maj 1953 en betænkning, som bl. a. indeholdt en nærmere redegørelse for den udvikling, der har gjort instituttets oprettelse ønskelig, og for udvalgets overvejelser med hensyn til rammerne for dets arbejde samt et forslag til lov om oprettelse af et pædagogisk institut og forslag til nærmere regler for instituttet.

Ministeriet tiltrådte i det hele det af udvalget udarbejdede lovforslag, men fandt det dog nødvendigt, navnlig under hensyn til den økonomiske situation, at foreslå en mere gradvis opbygning af instituttet end forudsat i udvalgets betænkning.

Det fremhævedes iøvrigt ved lovforslagets fremsættelse, at instituttets virksomhed ikke ville medføre noget brud på den linie, som dansk skolevæsen har fulgt igennem tiderne, og som har ført til skolens nuværende stade, samt at instituttet — trods dets vide arbejdsfelt — overvejende ville komme til at beskæftige sig med opgaver med relation til ganske almindelige problemer i normalskolen og ikke specielt med problemer vedrørende de fra normalen afvigende børn eller andre særlige undervisningsområder, selvom sådanne undersøgelser også måtte indgå i instituttets arbejde. Også instituttets økonomiske betydning blev fremhævet, idet det dog bemærkedes, at resultaterne af en pædagogisk forskning ifølge sagens natur ikke kunne forventes at vise sig så hurtigt og direkte måleligt som resultaterne af en teknisk videnskabelig forskning.

Om lovens nærmere indhold bemærkes følgende:

Ved § 1 bemyndiges undervisningsministeren til at oprette et pædagogisk institut med hjemsted i København. Det er fundet ønskeligt, at instituttet placeres på Emdrupborg, hvor i forvejen Danmarks Lærerhøjskole, et statsseminarium og den af Københavns kommune oprettede forsøgsskole har til huse.

Instituttet er iflg. § 2 en direkte under undervisningsministeriet hørende institution med nøje samarbejde til alle sider af pædagogisk virksomhed og har til formål:

a) At foretage undersøgelser og udføre arbejder af betydning for pædagogisk virksomhed. Instituttets undersøgelser skal hvile på videnskabelige metoder med bl. a. skoleforsøg og anden pædagogisk forsøgsvirksomhed som erfaringsmæssigt grundlag. Det foretager undersøgelser af såvel overvejende praktisk-pædagogisk værdi som undersøgelser af mere almenteoretisk karakter.

b) Ved pædagogisk forsøgsvirksomhed udenfor instituttet, hvortil videnskabelig støtte ønskes, at være behjælpelig med at planlægge og koordinere forsøgene samt bearbejde resultaterne heraf.

c) At give psykologi- og pædagogikstuderende adgang til praktikanttjeneste ved instituttet samt i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole at afholde instruktionskursus med henblik på deltagelse i instituttets undersøgelser.

d) Gennem publikationer at gøre rede for resultaterne af sit arbejde og iøvrigt at sørge for orientering om forhold af væsentlig betydning for pædagogisk virksomhed.

e) At forestå udsendelse og salg til skoler m. m. af sådant testmateriale og lignende, som på grund af sin særlige beskaffenhed ikke kan være frit tilgængeligt.

Det var såvel under de forberedende uofficielle drøftelser som under det ovenfor nævnte udvalgs forhandlinger et centralt punkt, om det pædagogiske institut mest formålstjenligt burde oprettes som et universitetsinstitut eller som et selvstændigt, direkte under undervisningsministeriet hørende institut. Når der sluttelig opnåedes enighed om at oprette det som et selvstændigt institut, var det udfra det hovedsynspunkt, at der på grundlag af de erfaringer, der er nået gennem udvalget for skolepsykologiske undersøgelsers ca. 30-årige virksomhed og — ikke mindst — dette udvalgs snævre samarbejde med lærerorganisationerne, de storkøbenhavnske skolevæsener og de praktisk arbejdende pædagoger, herigennem vil skabes størst sikkerhed for, at instituttets videnskabelige arbejde kan bygge på det absolut nødvendige samarbejde med alle dem, der i praksis arbejder med problemerne. Til fremme af en sådan nødvendig kontakt tjener også det nedenfor under § 4 omhandlede repræsentantskab.

§ 3 indeholder bestemmelser om instituttets ledelse, der skal bestå af:

a) En direktør, der har den daglige administrative og faglige ledelse af instituttet, b) et fagligt råd bestående af: instituttets direktør, der er formand for rådet, lederne af instituttets afdelinger, professorerne i de til enhver tid bestående professorater i psykologi ved universiteterne i København og Aarhus samt yderligere to universitetslærere udpeget af henholdsvis det filosofiske fakultet ved Københavns universitet og det humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet, professoren i psykiatri ved Københavns universitet, en statistiker med speciale i biologisk statistik udpeget af Københavns universitet, en skolehygiejniker udpeget af sundhedsstyrelsen og 1 medlem valgt af repræsentantskabet.

Undervisningsministeren kan foretage ændringer i rådets sammensætning efter indstilling fra dette.

Da man har anset det for betydningsfuldt, at instituttet har en nær kontakt med de praktisk arbejdende pædagoger, knyttes iflg. § 4 til instituttet et af repræsentanter for lærerorganisationer samt andre pædagogiske foreninger og institutioner sammensat repræsentantskab, hvorigennem pædagogerne kan fremsætte ønsker om påkrævede undersøgelser, påse at der sker en rimelig fordeling af opgaverne på de respektive arbejdsfelter, samt deltage i drøftelse af instituttets forhold i det hele.

Mens instituttets budgetforslag ifølge det oprindelige lovforslag skulle forelægges repræsentantskabet til godkendelse, skal budgettet efter en ændring af paragraffen, som fandt sted ved 2. behandling, forelægges repræsentantskabet til orientering.

§ 5 pålægger instituttets ledelse i det omfang, løsningen af en opgave griber ind på et område, for hvilket der er beskikket et særligt fagligt tilsyn som f. eks. statskonsulenten for folkeskolen og seminarierne, statskonsulenten for ungdomsundervisningen, undervisningsinspektørerne for henholdsvis mellem- og realskolen og gymnasieskolen, at søge kontakt med den for området beskikkede højeste tilsynsmyndighed.

I § 6 bestemmes, at instituttet ved oprettelsen skal omfatte følgende afdelinger: 1. Afdelingen for didaktiske undersøgelser. 2. Afdelingen for pædagogisk-psykologisk grundforskning. 3. Afdelingen for tests og prøver. 4. Afdelingen for pædagogisk forsøgsvirksomhed. 5. Afdelingen for statistik. Hver afdeling ledes af en afdelingsleder. Undervisningsministeren bemyndiges dog til indtil videre at sammenlægge ledelsen af nogle af de pågældende afdelinger.

De til instituttets drift fornødne midler stilles ifølge § 7 til rådighed på de årlige finanslove, og det fornødne antal tjenestemandsstillinger oprettes ved normeringslov og finanslov.

Af de bevilgede midler skal direktøren på egen hånd kunne råde over en af undervisningsministeren efter indstilling fra det faglige råd fastsat del af annuet til forskning indenfor instituttets arbejdsområder, således at der sikres ham mulighed for at drive selvstændig forskning på samme måde som ledere af andre tilsvarende institutioner. Han aflægger årlig beretning overfor det faglige råd og repræsentantskabet for sine dispositioner i så henseende.

Med hensyn til lovens økonomiske konsekvenser bemærkes, at de årlige driftsudgifter til et institut efter det i udvalgsbetænkningen af maj 1953 indeholdte forslag var anslået til 410 000 kr., mens den ovenfor skitserede ordning anslås at ville medføre årlige driftsudgifter til et beløb af ca. 250 000 kr. De foreløbige etableringsudgifter (indretning af lokaler, anskaffelse af inventar, kontormaskiner m. v.) anslås til ca. 98 000 kr.

Den ved § 7 sikrede adgang for direktøren til i et vist omfang at kunne drive selvstændig forskning indenfor instituttets arbejdsområder var efter lovforslagets oprindelige affattelse ikke gjort afhængig af nogen indstilling fra det faglige råd. Sin endelige form fik bestemmelsen ved lovforslagets 2. behandling.

§ 8 bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte de nærmere regler vedrørende lovens gennemførelse, og § 9, som indsattes ved lovforslagets 2. behandling, foreskriver, at loven skal forelægges folketinget til revision i folketingsåret 1958-59.

Under behandlingen i folketinget blev lovforslaget velvilligt modtaget, idet der fra alle sider gaves udtryk for interesse for de tanker, som forslaget indeholdt, ligesom alle partier anerkendte et behov for en sådan nyskabelse, som et pædagogisk institut ville betyde indenfor det danske skolevæsen. Allerede ved 1. behandlingen udtalte imidlertid Krogh (V) nogen betænkelighed ved lovforslagets udformning, som efter hans mening pegede ud over de mål, som det ville være hensigtsmæssigt at søge nået, ligesom han nærede en vis frygt for, at forslaget tilsigtede en centralisation med fare for en vis ensretning og mekanisering i folkeopdragelsen. Endvidere indeholdt forslaget efter Kroghs mening for mange bemyndigelser til ministeren. Disse tanker nedfældedes under den påfølgende udvalgsbehandling i en række ændringsforslag, som stilledes af venstre ved lovforslagets 2. behandling og fandt støtte hos retsforbundet. Ændringsforslagene er optrykt i udvalgsbetænkningen og går i hovedsagen ud på en forenklet opbygning af instituttet. Ifølge venstres forslag skulle instituttet oprettes i tilknytning til Danmarks Lærerhøjskole og administrativt henhøre under denne, hvis rektor skulle være instituttets leder. Instituttet skulle ifølge forslaget kun omfatte 1 afdeling med 2 underafdelinger.

Også instituttets ledelse skulle forenkles, idet det faglige råd skulle udgå. Endvidere stilledes forslag om, at bestemmelsen i lovens § 7 om direktørens adgang til at råde over en del af annuet til selvstændig forskning skulle udgå.

De nævnte ændringsforslag forkastedes ved 2. behandling.

I den af udvalget mellem lovforslagets 2. og 3. behandling afgivne tillægsbetænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den form, det havde fået ved 2. behandling, mens venstres medlemmer ikke kunne tiltræde lovforslaget i denne udformning og derfor anbefalede at undlade at stemme for forslaget.

Ved 3. behandling vedtoges forslaget med 84 stemmer mod 1, idet 31 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.