Lovforslaget gik ud på ved ændring af arve- og gaveafgiftens satser at bringe denne afgifts årlige provenu op fra omkring 35 mill. kr. til 48 mill. kr. Samtidig foresloges det, at 20 pct. af provenuet fremtidig skulle overføres til ungdommens uddannelsesfond, jfr. det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag om nævnte fonds forvaltning og virksomhed.

De ændringer, som foresloges foretaget i lov nr. 147 af 10. april 1922 om afgift af arv og gave som ændret ved lov nr. 255 af 4. juni 1947, gik i hovedsagen ud på følgende:

Loven af 1922 opererer i § 2 med fire forskellige afgiftsklasser (A-D). M disse omfatter klasse C arv tilfaldet arveladerens bedsteforældre eller deres afkom, der ikke falder ind under afgiftsklasserne A og B, og klasse D fjernere slægtninge samt med arveladeren ubeslægtede.

I forslaget er disse to afgiftsklasser — af hvilken klasse C kun har meget ringe afgiftsmæssig betydning — slået sammen i een afgiftsklasse, forslagets klasse C, og denne klasses satser bygger på den gamle klasse D's satser, idet disse samtidig reguleres hovedsagelig i opadgående retning; dog nedsættes afgiftsprocenten for de helt små arvelodder mellem 1 000 og 2 000 kr.

Som følge af prisniveauets stærke stigning siden 1922 foreslås det afgiftsfrie beløb i klasse A endvidere hævet fra 2 000 kr. til 5 000 kr., samtidig med at afgiften af arvelodder på 5 000 kr. foreslås halveret fra 40 kr. til 20 kr., og der sker en mindre nedsættelse på 20 kr. for afgiften af alle arvelodder under 50 000 kr.

På den anden side foreslås progressionen for arvelodder i klasse A over 50 000 kr. forhøjet væsentligt, ligesom der for progressionen i de to andre klasser foreslås visse forhøjelser.

Endelig foreslås afgiften af arv, der tilfalder staten, kommuner, kirker, foreninger, selskaber, stiftelser, legater o. lign., forhøjet fra 30 til 35 pct., og finansministerens bemyndigelse til at nedsætte arveafgiften til 10 pct., når arven tilfalder offentlige institutioner, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, foreslås ændret, således at nedsættelse kun kan ske til 15 pct.

Da gaveafgiften svares efter arveafgiftssatserne, medfører de foreslåede forhøjelser og nedsættelser af disse også en forhøjelse og nedsættelse af gaveafgiften.

Lovforslaget blev i folketinget modtaget med velvilje af socialdemokratiet, det radikale venstre og kommunisterne, mens venstre og det konservative folkeparti gik imod de foreslåede afgiftsforhøjelser. Retsforbundets ordfører udtalte sig mere forbeholdent om lovforslaget, som han først ville tage endelig stilling til, efter at det havde været i udvalg.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning.