L 16 Lov om en tillægsindkomstskat for skatteåret 1954-55.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1953-54
Status: Stadfæstet
Lov nr. 92 af 31-03-1954
Ved loven opretholdes den i en årrække opkrævede tillægsindkomstskat for skatteåret 1954-55. Reglerne for skattens påligning m. v. er de samme som efter lov nr. 70 af 31. marts 1953, der havde gyldighed for 1953-54. Kun har man forhøjet minimumsbeløbet for skattens opkrævning fra 4 kr. til 10 kr.

Tillægsindkomstskattens provenu er for 1954-55 anslået til 32 mill. kr.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med en række andre skattelovsforslag. Det gennemførtes uændret og enstemmigt med tilslutning fra alle partier.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Edvard Sørensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Oluf Pedersen (DR)