Som et led i de samlede forslag til omlægning af offentlige indtægter og udgifter foresloges ved nærværende lovforslag en række ændringer i lov om kommunale ejendomsskatter.

Skattelovskommissionen fremsatte forslag om en del vidtrækkende ændringer i reglerne for beskatning såvel til staten som til kommunerne af faste ejendomme, blandt andet om en fiksering og gradvis afvikling af ejendomsskylden både til staten og kommunerne. På et tidspunkt, hvor grundskyldskommissionen ikke har afsluttet sit arbejde, har man imidlertid for de kommunale ejendomsskatters vedkommende ikke ment at burde foreslå gennemgribende ændringer i ejendomsbeskatningen, men har indskrænket sig til en række mindre reguleringer, der tilslutter sig principperne i skattelovskommissionens forslag.

Hvad lovforslaget i hovedsagen gik ud på, var en begyndende afvikling af den kommunale ejendomsskyld dels derved, at det hidtil gældende faste forhold mellem størrelsen af ejendomsskyldpromillen og grundskyldpromillen i by- og sognekommunerne foresloges løsnet, således at ejendomsskyldpromillen fremtidig skulle kunne fastsættes lavere end til 3/4 af grundskyldpromillen, dels derved, at ejendomsskylden til amtskommunerne foresloges helt ophævet, således at den amtskommunale skat fremtidig alene skulle udskrives som grundskyld.

Herudover foresloges det, at de bestående grænser for forhøjelse af bykommunernes grundskyldpromiller skulle ophæves, og at der for sognekommunernes vedkommende fastsættes visse grænser for adgangen til at fastsætte forholdet mellem udskrivning på fast ejendom og på indkomst.

Samtidig med nærværende lovforslag fremsattes flere andre forslag om ændring af beskatningen af fast ejendom til stat og kommuner, jfr. herom de på side 477 anførte udtalelser af finansministeren.

Det udvalg, som fik sagen til behandling, afgav ikke betænkning inden folketingsårets udløb.