Forslaget til nærværende lov fremsattes som led i den side 128 omtalte valutaplan.

Lovens tre første paragraffer har følgende ordlyd:

§ 1. For indskud, der i tiden fra denne lovs ikrafttræden og til udgangen af året 1955, jfr. dog § 2, stk. 1, foretages på særlige konti (præmieindskudskonti) i danske sparekasser eller banker eller i overformynderiet, ydes der efter nedenstående regler en præmie på 15 pct. af de indskudte beløb.

Præmien ydes kun til personer, der ansættes som fuldt skattepligtige til staten af indkomsten i det regnskabsår, hvori indskuddet sker (indskudsåret), og hvis skalaindkomst — d. v. s. den ansatte skattepligtige indkomst reduceret med de ved beregningen af indkomstskatten til staten hjemlede skattefri fradrag — er under 25 000 kr. Præmien ydes med det fulde beløb, selvom skattepligten kun omfatter en del af det skatteår, for hvilket ansættelsen foretages.

Præmien er betinget af, at der af den skattepligtige indkomst i indskudsåret er opsparet et beløb af mindst samme størrelse som indskuddet på præmieindskudskontoen. Opsparing anses kun for foretaget i det omfang, hvori den skattepligtige indkomst i indskudsåret overstiger privatforbruget i dette. Til privatforbruget henregnes også beløb, der anvendes til erhvervelse af ikke-formueskattepligtigt løsøre, der efter dets almindelige beskaffenhed tjener til personlig nytte og behagelighed, såsom husligt indbo, kunstgenstande m. v.

Opsparingspræmien skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 2. Indskud på præmieindskudskonti kan — indenfor det i § 1 nævnte tidsrum — foretages dels i det regnskabsår, der løber ved nærværende lovs ikrafttræden, dels i det derefter følgende regnskabsår. Såfremt det førstnævnte regnskabsår udløber inden 2 måneder efter lovens ikrafttræden, er dog første indskudsår det følgende regnskabsår og andet indskudsår det næstefter følgende regnskabsår, hvor indskud kan ske i den del af regnskabsåret, der ligger før den 1. marts 1956.

Udløber det første indskudsår inden den 1. juni 1955, kan der i dette højst indskydes 1 000 kr. og i andet indskudsår 2 000 kr. I andre tilfælde kan der i første og andet indskudsår højst indskydes henholdsvis 2 000 kr. og 1 000 kr.

Hvor maksimum for det præmieberettigede indskud i henhold til stk. 2 andrager 1 000 kr., kan der i tilfælde, hvor indskudsårets skalaindkomst overstiger 24 000 kr., højst indskydes et beløb svarende til forskellen mellem 25 000 kr. og skalaindkomsten. For indskudsår, hvor maksimum for det præmieberettigede indskud i henhold til stk. 2 andrager 2 000 kr., kan der, såfremt skalaindkomsten overstiger 23 000 kr., højst indskydes forskellen mellem 25 000 kr. og skalaindkomsten.

Præmiering i medfør af § 1 er betinget af, at indskuddet i det enkelte indskudsår udgør mindst 200 kr.

§ 3. Opsparingsbeløbene skal af indskyderen indsættes på en på hans navn til dette formål og under betegnelsen præmieindskudskonto oprettet konto i et af de i § 1 omhandlede pengeinstitutter. Kontoen skal bære påtegning om den pågældendes regnskabsår. Foretager den skattepligtige indskud for to regnskabsår, skal der føres en særskilt konto for hvert regnskabsårs indskud og renter vedrørende disse. For hvert regnskabsår kan den skattepligtige kun oprette een konto.

De på en præmieindskudskonto indestående beløb kan — bortset fra de i §§ 6 og 7 nævnte tilfælde — ikke hæves eller gøres til genstand for kreditorforfølgning i en periode af 3 år, regnet fra indskudsårets udløb. I tiden indtil indskudsårets udløb er indskyderen berettiget til at hæve kontoens indestående, ligesom indskyderens kreditorer i indskudsåret kan søge fyldestgørelse heri; i sådanne tilfælde bortfalder retten til præmiering af de hævede beløb.

Overdragelse, pantsætning eller andre retshandler med hensyn til kontoens indestående kan ikke foretages i tiden fra indsættelsen og indtil 3 år efter indskudsårets udløb.

I § 5 bestemmes bl. a. , at præmierne såvidt gørligt udredes ved modregning i de indskyderen påhvilende personlige skatter.

Endvidere skal anføres § 6, der har følgende ordlyd:

„I den i § 3, stk. 2, 1. punktum, omhandlede periode vil udtræk på en præmieindskudskonto kunne ske efter forud ind hentet tilladelse fra vedkommende amtsligningsinspektør (København, Frederiksberg og Gentofte vedkommende skattedirektorat), når forholdene i ganske særlig grad taler for, at frigivelse sker. Ved udbetalingen af de frigivne beløb skal 15 pct. af disse tilbageholdes af vedkommende pengeinstitut og af dette indbetales i statskassen.

Afkortning og tilbageholdelse som i stk. 1 anført skal ikke ske med hensyn til den del af et udtræk, der består i tilskrevne renter. Indskud anses i det hele for hævet forud for tilskrevne renter."

Angående den rente, som skal ydes af indskud på præmieindskudskonto, indeholder § 12, stk. 2, en bestemmelse om, at finansministeren skal være bemyndiget til i samråd med pengeinstitutterne at træffe afgørelse herom.

I det oprindelige lovforslag var der ikke sat nogen indtægtsgrænse for adgangen til at kunne opnå sparepræmie. Dette ændredes under sagens behandling i folketinget under hensyn til, at man lod et samtidig fremsat lovforslag om forhøjelse af tillægs- indkomstskatten bortfalde. Reglerne om opsparingsbeløbenes båndlæggelse ændredes også, idet finansministeren havde foreslået, at pengene frit skulle kunne hæves, når der var forløbet 1 år efter indskudsårets udløb, mod at sparepræmien bortfaldt. Hævedes pengene i det tredie år efter indskudsåret, skulle der dog kunne opnås en sparepræmie på 5 pct.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra socialdemokratiet, det radikale venstre og retsforbundet, mens kommunisterne gik imod det ud fra den opfattelse, at ordningen ikke ville være til fordel for de dårligst stillede skatteydere, der skulle være med til at udrede sparepræmierne, som de på grund af manglende mulighed for opsparing selv ville være ude af stand til at få nogen væsentlig andel i. Venstre og det konservative folkeparti var velvilligt indstillet overfor tanken om at begunstige opsparingen, men ønskede ikke at medvirke ved udformningen eller gennemførelsen af noget af de lovforslag, som regeringen i den foreliggende situation havde fremsat.

Resultatet blev da, at lovforslaget — efter at være undergået nogle ændringer, som socialdemokrater og radikale var blevet enige om, og hvoraf de væsentligste er omtalt ovenfor — vedtoges med 85 stemmer mod 6, idet 72 medlemmer afholdt sig fra at stemme.