Lovforslaget havde følgende indhold:
§ 1. I § 39, stk. 1, og § 40, stk. 1, 2, 3 og 6, forhøjes de fastsatte grundbeløb og tillæg for rentemodtagere i „Købstæder m. m." og „I det øvrige land" til samme størrelse som grundbeløb og tillæg for rentemodtagere i "Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner".
De hidtidige satser og bestemmelser i § 39, stk. 1 og 2, § 40, stk. 1, 2, 3 og 6, omhandlende lavere grundbeløb og lavere ventetillæg, invaliditetstillæg, bistands-, pleje- og ægteskabstillæg til alders- og invaliderentemodtagere, bosiddende i købstæder og landkommuner, udgår.
§ 2. De i § 39, stk. 1, fastsatte grundbeløb forhøjes med følgende beløb:
Til ægtepar, når begge opfylder betingelserne for at få rente, med..........300 kr. årlig.
Til enlige personer samt ægtepar, når kun den ene af ægtefællerne opfylder betingelserne, med..........200 kr. årlig.
§ 3. Det i § 40, stk. 2, fastsatte tillæg for invaliditet forhøjes til det dobbelte.
§ 4. Det i § 40, stk. 7, fastsatte brændselstillæg på 18 hl koks til enlige og ægtepar forhøjes til 25 hl.
§ 5. De i § 54, stk. 3, fastsatte lommepenge til rentemodtagere på alderdomshjem med bopæl i „Købstæder m. m." og „I det øvrige land" forhøjes til samme størrelse som lommepenge til rentemodtagere i „Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner".
De hidtidige bestemmelser om lavere lommepenge til rentemodtagere i købstæder og landkommuner udgår.
§ 6. De i § 54, stk. 3, fastsatte lommepenge til rentemodtagere på alderdomshjem forhøjes med 42 kr. årlig.
§ 7. Denne lov træder straks i kraft.
Ved fremsættelsen af lovforslaget i folketinget udtalte Petra Petersen (DK) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:
„Lovforslaget indeholder synspunkter og ændringer, som mit parti ved tidligere lejligheder har gjort gældende og stillet forslag om.
Vi foreslår at forhøje grundbeløbene til alders- og invaliderentemodtagere med 200 og 300 kr. årlig til henholdsvis enlige og ægtepar. Det samme forslag fremsatte mit parti forud for folketingsvalget i foråret, og det svarer som bekendt til første rate i den socialdemokratiske skitse til folkepension. Ikke desto mindre blev forslaget stemt ned af folketingets øvrige partier.
Mit parti fremsatte det påny — og denne gang skriftligt — da folketinget var indkaldt den 1. september i år. Desværre fik det samme kranke skæbne som mit partis andre forslag ved den lejlighed: det kom slet ikke til behandling. Forslaget har dog ingenlunde mistet sin aktualitet; tværtimod må man sige, at større og større befolkningskredse giver udtryk for utilfredshed med de trange kår, der bydes vore alders- og invaliderentemodtagere. Alle politiske partier gik da også til valg på løfter og programmer, der lovede forbedringer til vore gamle og invalider.
Et andet forslag går ud på at fordoble tillægget for invaliditet, hvis størrelse i dag i henhold til kommunegruppeinddelingen er 276 kr. i kommunegruppe I, 264 kr. i kommunegruppe II og 252 kr. i kommunegruppe III. Også dette forslag er kendt af folketinget, idet vi fremsatte det sidste efterår. Forslaget om at forhøje brændselstillægget med 7 hl til ialt 28 hl stillede vi ved samme lejlighed.
Vore forslag blev dengang afvist, uanset at alders- og invaliderentemodtagerne sendte nødråb til folketinget, hvori de anmodede om at få disse beskedne ændringer gennemført.
Vort forslag om at forhøje lommepengene til rentemodtagere på alderdomshjem er heller ikke noget nyt; det stillede vi sidste efterår."
Ved sagens 1. behandling tog socialministeren afstand fra det kommunistiske lovforslag, som han henstillede til forslagsstillerne at tage tilbage, „idet de forslag, der stilles, efter min mening må indgå i den forhandling, der foregår i folkeforsikringskommissionen, hvis arbejde jeg, sådan som jeg nævnte i min forelæggelsestale forleden, har anmodet om må blive fremskyndet."
Det udvalg, der fik lovforslaget til behandling, indstillede det til forkastelse.
I overensstemmelse hermed nedstemtes lovforslaget ved 2. behandling paragraf for paragraf med samtlige øvrige stemmer mod kommunisternes. Det var dermed bortfaldet.