I stadig voksende omfang har landbrug, gartneri og frugtavl bekæmpet plantesygdomme, ukrudt og skadedyr med kemiske midler, og fra sundhedsstyrelsens side har man med stigende ængstelse set på denne udvikling, da mange af de i bekæmpelsesarbejdet anvendte præparater er særdeles farlige for mennesker. På foranledning af sundhedsstyrelsen optog indenrigsministeriet forhandling med landbrugsministeriet om medvirken til fastsættelse af bestemmelser, der kunne imødegå den med disse giftige bekæmpelsesmidler forbundne fare for mennesker og husdyr. Landbrugsministeriet nedsatte derefter et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om muligheden for at imødegå denne fare.

Dette udvalg har i sin betænkning påpeget, at de i giftloven indeholdte bestemmelser til befolkningens beskyttelse mod forgiftning kun kommer til anvendelse for en gift, hvis denne er optaget på giftlovens lister, og da der jævnlig fremkommer helt nye kemiske forbindelser, der er særdeles farlige, vil disse ofte ikke være undergivet giftlovbestemmelserne. Udvalget anfører, at man ved en kraftig udvidelse af giftlovlisternes omfang vil kunne afbøde dette forhold, men påpeger, at en gift f. eks. kan forekomme i et bekæmpelsesmiddel i en så ringe koncentration, at præparatet må anses for ret ufarligt, hvorfor resultatet af en sådan foranstaltning da ville blive, at der for en række præparater skulle iagttages bestemmelser, som må anses for unødig rigoristiske. Endvidere vil en sådan udvidelse af giftlovens lister ikke hindre, at bekæmpelsesmidler med indhold af hidtil ukendte gifte i stort omfang sælges til befolkningen, forinden disse nye gifte optages på listerne.

Udvalget har derfor indstillet, at de i jordbruget til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og skadedyr anvendte kemiske forbindelser undergives en særlig lovgivning i stedet for giftloven, idet udvalget mener, at giftlovens bestemmelser ikke er hensigtsmæssige for sådanne bekæmpelsesmidler.

Nærværende lov, der er udarbejdet på grundlag af udvalgets betænkning, tilsigter i overensstemmelse hermed såvel en forenkling af reglerne for forhandling af disse midler som en mere effektiv oplysning overfor forbrugerne om faren ved deres anvendelse.

Som en nødvendig følge heraf gennemførtes samtidig love om ændring af levnedsmiddelloven (se nr. 72) og af giftloven (se nr. 73).

Om lovens indhold skal anføres:

§ 1 har følgende ordlyd:

„Til imødegåelse af faren for, at de af lov nr. 76 af 9. marts 1948 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr omfattede bekæmpelsesmidler forvolder skade på mennesker og husdyr, kan landbrugsministeren fastsætte bestemmelser om fremstilling, ind- og udførsel, mærkning, forhandling, opbevaring og anvendelse m. v. af disse bekæmpelsesmidler, herunder fastsætte, at bekæmpelsesmidler ikke må forhandles, forinden der er tilvejebragt klarhed over midlernes giftighed for mennesker og husdyr.

Landbrugsministeren kan pålægge fabrikanter og importører at afholde udgifterne ved konstatering af giftigheden af de af de pågældende fremstillede eller indførte bekæmpelsesmidler.

De i stk. 2 omhandlede beløb kan inddrives ved udpantning. For skyldige beløb er statskassen privilegeret fordringshaver overensstemmende med lov om konkurs m. m. af 25. marts 1872 § 33, 2, c."

Ved stk. 1 overføres en indenrigsministeren ved giftloven given bemyndigelse til landbrugsministeren.

Stk. 2 er begrundet i forventningen om, at der i fremtiden vil blive anvendt nye stoffer, hvis giftvirkning overfor mennesker ikke er kendt.

Stk. 3 indsattes ved lovforslagets 2. behandling.

I § 2 bestemmes:

„Et af landbrugsministeren nedsat nævn fastsætter på grundlag af en bedømmelse af giftvirkningen af de enkelte bekæmpelsesmidler de for hvert enkelt bekæmpelsesmiddel fornødne bestemmelser af den i § 1 omhandlede art. De af nævnet trufne afgørelser kan indankes for landbrugsministeren."

§ 3 indeholder nogle bestemmelser, som er indsat på grundlag af de siden 1948 indhøstede erfaringer og fremtræder som en række ændringer til loven om bekæmpelse af plantesygdomme m. v.

Hermed bringes midler til bekæmpelse af mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner ind under lovens kontrol, ligesom der i loven optages en række regler om forskellige kemiske og biologiske stoffer af betydning for planternes vækst, bekæmpelse af plantesygdomme m. v

Da de i loven omhandlede midler nu unddrages giftlovens regler om rekvisitioner og giftbøger m. v., er der som modstykke til denne sikkerhedsforanstaltning i § 4 optaget straffebestemmelser for den, der på uforsvarlig måde omgås giftige bekæmpelsesmidler m. m.

Ved § 5 fastsættes ikrafttrædelsesdatoen til den 15. april 1954; Færøerne og Grønland undtages fra lovens område.

Endvidere indsattes i § 5 ved 2. behandling en bestemmelse om lovens optagelse til revision senest 2 år efter ikrafttrædelsen.

Lovforslaget blev velvilligt modtaget i folketinget, hvor det fra alle sider anerkendtes, at de senere års stærke udvikling på det af loven omfattede område nødvendiggjorde nye og smidigere regler, ligesom det fandtes naturligt at henlægge administrationen af disse regler under landbrugsministeren.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.