Loven lemper i væsentlig grad den kommunale valglovs regler om skattebetaling som betingelse for valgret, ligesom den ophæver opholdsbetingelsen, bortset fra bevarelse af en kortvarig frist, som praktiske hensyn gør det nødvendigt at fastholde. Samtidig har man benyttet lejligheden til at ændre en række bestemmelser af praktisk karakter i den kommunale valglov, for en stor dels vedkommende for at bringe de pågældende bestemmelser i overensstemmelse med tilsvarende regler i folketingsvalgloven. Også i sidstnævnte lov er der — under sagens behandling i folketinget — foretaget nogle ændringer af praktisk karakter. I overensstemmelse hermed blev der gjort en tilføjelse til lovforslagets titel, som oprindelig var: „forslag til lov om ændring i lov om kommunale valg."

Om formålet med det oprindelige af indenrigs- og boligministeren fremsatte lovforslag, der undergik en lang række ændringer under sagens behandling i folketinget, anføres i bemærkningerne til lovforslaget:

„Ifølge den gældende kommunale valglov er valgretten til de kommunale råd bl. a. betinget af, at vælgeren på valgets tidspunkt er skatteyder til den kommune, hvor han har bopæl, ligesom vælgeren skal have betalt de ham eller hende pålignede kommunale skatter for nogle nærmere betegnede kvartaler forud for valget. Tilsvarende betingelser for valgret er ikke opstillet ved valg til folketinget, og regeringen er af den opfattelse, at disse bestemmelser ikke længere bør opretholdes. Der har forud for tidligere kommunale valg været fremsat forslag om ophævelse af disse bestemmelser, som fortrinsvis rammer de mindrebemidlede. Det er bekendt, at en lang række kommuner påligner personer, som ikke har så store indtægter, at de bliver ansat til personlig skat til kommunen, et mindre beløb, i almindelighed 2 eller 4 kr., for at de pågældende ikke skal miste deres kommunale valgret. Regeringen må anse en sådan fremgangsmåde, hvor borgerne så at sige skal betale for at bevare en af det demokratiske samfunds grundlæggende rettigheder, for utidssvarende, og man foreslår derfor skattebetingelserne for valgret til kommunale råd ophævet. Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at den nyere lovgivning med hensyn til f. eks. alders- og invaliderentemodtageres skatteansættelse ofte medfører, at de pågældende ikke skal ansættes til skat overhovedet, og det må derfor nu forekomme endnu mere urimeligt end tidligere at bevare de her omhandlede bestemmelser.

Endvidere har regeringen ment at bopælsbetingelserne burde lempes således, at opholdskravet ikke går ud over, hvad der må anses for at være nødvendigt for at kunne affatte og berigtige de til valgets foretagelse fornødne valglister.

Bortset fra de foranstående ændringer i den gældende kommunale valglov tilsigter forslaget at skabe overensstemmelse mellem den nævnte valglov og den nye lov om valg til folketinget. På enkelte punkter foreslås dog yderligere ændringer, bl. a. som følge af de ved det senest afholdte folketingsvalg indvundne erfaringer."

Lovforslaget blev i folketinget underkastet en indgående 1. behandling, under hvilken stærkt afvigende synspunkter på flere punkter gjordes gældende. Det henvistes derefter til et udvalg, hvis arbejde med sagen resulterede i en række ændringsforslag, hvoraf nogle var stillet af udvalget som helhed, andre af et flertal eller mindretal. Herudover stilledes ved 3. behandling nogle ændringsforslag, som var af redaktionel karakter og var tiltrådt af hele udvalget.

Efter at mindretalsforslagene var forkastet og de øvrige ændringsforslag vedtaget, blev lovforslaget som helhed vedtaget med 90 stemmer mod 55, idet hverken venstre eller det konservative folkeparti kunne tiltræde lovforslaget i den form det fik efter afstemningen om ændringsforslagene.

Hvad loven går ud på, er i hovedsagen følgende:

Valgret til de kommunale råd har enhver folketingsvælger, som har betalt de ham pålignede direkte skatter til kommunen indenfor det forud for valget senest afsluttede skatteår eller, såfremt sådan påligning ikke har fundet sted, har betalt de tilsvarende skatter indenfor det påfølgende skattehalvår. Der ses herved bort fra erhvervsskat. For personer, der er tilflyttet en kommune efter 1. juli i det kalenderår, som ligger umiddelbart forud for valgåret, gælder særlige regler.

I det omfang, ægtefæller er sambeskattet, betragtes ved bedømmelsen af hustruens valgret en manden påhvilende skatterestance som også påhvilende hende. Såfremt ægtemanden er afgået ved døden, eller ægteskabet er ophørt ved skilsmisse, eller ægtefællerne er separeret ved bevilling eller dom inden valglisternes endelige berigtigelse, vil en hustru ikke kunne slettes af de kommunale valglister på grund af de manden påhvilende skatterestancer, men alene på grund af restancer med hensyn til de hustruen selvstændigt pålignede skattebeløb. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor ægtefællerne lever faktisk adskilte, og hvor der af denne grund er truffet bestemmelse om, at sambeskatning ikke finder sted for det skatteår, i hvilket valget afholdes.

Personer, som efter den 1. april 2 år før valgets afholdelse har været indkaldt til aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde, kan ikke slettes af valglisten ved dennes endelige berigtigelse på grund af restancer med betaling af pålignede direkte kommunale skatter, der vedrører tiden fra og med det kvartal, i hvilket den pågældende gav møde til aftjening af værnepligt, til og med det kvartal, i hvilket han blev hjemsendt. Det samme gælder for de pågældende værnepligtiges hustruer.

Personer, som er optaget på den kommunale valgliste, men som ikke senest ved den endelige berigtigelse af valglisten opfylder valgretsbetingelserne med hensyn til betaling af pålignede skatter til valgkommunen eller eventuelt en tidligere opholdskommune, skal slettes af valglisten.

Eftergivelse af personlig kommuneskat kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde, når den skattepligtiges indtægt som følge af sygdom og dødsfald, trykkende familieforhold, indkaldelse til militærtjeneste, arbejdsløshed og andre lignende forhold er blevet væsentligt mindre end den indkomst, hvorefter kommuneskatten er lignet, og den pågældendes formueforhold iøvrigt skønnes at være til hinder for betaling af det fulde pålignede skattebeløb. Om eftergivelse skal der indgives skriftligt andragende til kommunalbestyrelsen, og beslutning om skatteeftergivelse skal — efter at den pågældendes økonomiske forhold er blevet undersøgt — trænes af kommunalbestyrelsen i et af sammes møder. Ingen kan for noget skattekvartal — hvis kommuneskatten forfalder halvårsvis, da for noget skattehalvår — opnå eftergivelse med mere end halvdelen af kvartalets (halvårets) skat; hvor eftergivelse finder sted på grund af sygdom, dødsfald eller iøvrigt undtagelsesvis, hvor ganske særlige omstændigheder måtte tale derfor, kan eftergivelsen dog efter omstændighederne tilstås med indtil 2 trediedele af kvartalets eller halvårets skat. Eftergivelse (herunder henstand og udsættelse, som er bevilget i henhold til andragende, der er indgivet senere end 30. september forud for valget, vil dog ingensinde kunne tages i betragtning ved bedømmelse af vedkommendes valgret.

Den pålignede personlige skat, der kommer i betragtning som betingelse for udøvelse af valgret, og som ikke er betalt inden valglisternes endelige berigtigelse, vil være at betragte som restance, selvom der er givet henstand eller udsættelse med skattebeløbenes betaling. Dette gælder dog ikke, hvis andragende om henstand eller udsættelse er indgivet senest den 30. september forud for valget, og dette andragende er bevilget, og der kunne være bevilget eftergivelse med det ved valglisternes berigtigelse resterende beløb ifølge foranstående bestemmelse, eller skatteyderen har overholdt en ham i henhold til nævnte andragende bevilget afdragsordning.

Godtgør en vælger, som er blevet slettet af valglisten på grund af skatterestance, at han har betalt sine i betragtning kommende kommuneskatter, forinden den endelige berigtigelse af valglisten fandt sted, skal han optages på denne, uden at det kræves, at han først har erhvervet dom for optagelse på listen.

Valgbar til kommunalbestyrelser samt til hvervet som valgt kommunal revisor i købstæderne er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale valg i de pågældende kommuner, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Medlemmer af Københavns magistrat samt politidirektøren i København kan dog ikke vælges til medlemmer af borgerrepræsentationen.

Den nyvalgte kommunalbestyrelse afgør endeligt, hvorvidt en opstillet kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, og valgbestyrelsen kan ikke undslå sig for at stille en kandidat til valg, selvom denne er straffet. Kommer et kommunalbestyrelsesmedlem i et tilfælde, der ville udelukke ham fra valgbarhed, afgør kommunalbestyrelsen, hvorvidt han skal udtræde af kommunalbestyrelsen; er forhindringen forbigående, kan han efter kommunalbestyrelsens beslutning midlertidigt fritages for forretningerne, til forhindringen er ophørt.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte indenrigs- og boligministeren herom:

„Efter den nugældende lovgivning stilles der ikke nogen vandelsbetingelser for at have valgret til de kommunale forsamlinger, hvorimod valgbarhed stadig er betinget af, at den pågældende opfylder de vandelsbetingelser, der var indeholdt i den tidligere rigsdags valglov. Det må anses for naturligt, at man nu ophæver disse særlige vandelsbetingelser også for de kommunale råds vedkommende; disse betingelser er jo nu forsvundet i den øvrige lovgivning. På den anden side bør der formentlig stadig findes bestemmelser om, at det fornemste kommunale tillidshverv er betinget af en vis vandel. Ved den nye grundlov og ved loven om valg til folketinget er spørgsmålet om, hvorvidt en idømt straf skal medføre tab af valgbarhed, henlagt til folketingets egen afgørelse, og på linie hermed foreslås det, at også det enkelte kommunale råd selv skal have den endelige afgørelse af, om et medlem på grund af en straf bør være udelukket fra at have sæde i rådet."

Mens kommunerne tidligere kunne have forskellig valgdag, bestemmes det nu, at valgene skal foregå på en af indenrigs- og boligministeren fastsat dag i første halvdel af marts måned.

Valglisterne vil fremtidig kunne udarbejdes ved, at der i hver kommune tages afskrift af folketingsvalglisten med tilhørende tillægsliste. På tillægslisten optages dog kun de personer, der i tiden fra 1. marts til 16. marts kan ventes at ville opfylde aldersbetingelsen for valgret, og som inden 1. marts opfylder de øvrige betingelser for valgret. Såfremt en eller flere personer på grund af fejl ved valglisternes udarbejdelse ikke er optaget på disse, kan kommunalbestyrelserne i et møde, der afholdes senest 3 dage før afstemningsdagen, foranledige sådanne fejl berigtiget.

I lighed med, hvad der gælder ved folketingsvalg, kan kommunalbestyrelsen vedtage forud for afstemningen at udsende valgkort til vælgerne. Man har i det hele taget søgt at få reglerne for kommune- og folketingsvalg gjort så ensartede som muligt. Særlig skal nævnes, at adgangen til at afgive stemme ved indsendelse af stemmeseddel fremtidig bliver den samme efter den kommunale valglov som efter folketingsvalgloven. I sidstnævnte lov har man samtidig foretaget nogle mindre ændringer vedrørende reglerne om indsendelse af stemmesedler, ligesom det bestemmes, at folketingsvalglisterne skal udarbejdes en måned tidligere end før.

Loven indeholder også tekniske ændringer af anden karakter. På foranledning af Amtsrådsforeningen har man således i den kommunale valglov indføjet en bestemmelse om, at amtsrådet kan bestemme, at kandidaternes navne ikke skal opføres på de stemmesedler, der anvendes ved amtsrådsvalgene.

I betænkningen fra det folketingsudvalg, der behandlede lovforslaget, anføres bl. a., at der under udvalgets forhandlinger blev opnået flertal (socialdemokratiet og det radikale venstre) for, at „de gældende regler om betingelserne for kommunal valgret alene ændres således, at personer, som ikke er ansat til skat på grund af ringe indkomst, ikke skal være afskåret fra at udøve kommunal valgret, og at der ikke som betingelse for kommunal valgret opstilles noget krav om en vis tids ophold i den kommune, hvor valgretten skal udøves. De gældende bestemmelser om betaling af de kommunale skattebeløb, som er pålignet den enkelte kommunes beboere, foreslås derimod opretholdt." Flertallet indstillede endvidere, at skatteydere, som har overholdt en dem bevilget afdragsordning med hensyn til afvikling af en skatterestance, skal bevare deres kommunale valgret, selvom de endnu på valgets tidspunkt står i restance med mere end halvdelen af det skyldige skattebeløb.

Dette kunne ikke tiltrædes af mindretallet (venstre og det konservative folkeparti), der fastholdt kravet om, at vælgerne skulle være skatteansatte, og ligeledes gik imod flertallets forslag angående afdragsvis afbetaling af skatterestancer, da disse nye regler „kan gøre lovforslagets bestemmelser om skattebetaling for at kunne opnå valgret til kommunevalgene ganske illusoriske, ligesom administrative grunde også tilsiger at tage afstand fra henstandsbestemmelsen."

Det konservative folkepartis medlemmer „ville have fundet det mindre betænkeligt ved en lovændring at have givet valgret til ikke-skatteansatte, hvis man dermed havde opnået enighed om, at de gældende bestemmelser om skatterestanternes stilling blev bevaret."

I betænkningen udtales iøvrigt bl. a.:

,,Der er ikke i forslaget optaget bestemmelser om tilflytteres adgang til at afgive stemme ved det kommunale valg i tilflytningskommunen, og personer, som flytter efter 31. januar, vil således være afskåret Ira at afgive stemme ved de kommunale valg i marts måned. De pågældende ville i praksis sjældent kunne nå inden valglisternes berigtigelse at fremskaffe dokumentation fra fraflytningskommunen for, at de ikke er i restance med skat til denne kommune, og iøvrigt ville administrationen af en tilflytterordning være forbundet med en del praktiske vanskeligheder for kommunerne.

Berigtigelsen af såvel folketingsvalglisten som den kommunale valgliste skal efter forslaget finde sted senest den 26. februar, og her skal kommunalbestyrelsen tage stilling til de over begge valglister indkomne klager, ligesom man skal foranledige de personer slettet af den kommunale valgliste, som efter § 1 på grund af skatterestancer ikke er i besiddelse af valgret til kommunalbestyrelsen.

Som en følge af, at bestemmelsen om ophold i en kommune som betingelse for kommunal valgret nu i princippet er bortfaldet, foreslås det, at det oprindelige lovforslags tilføjelse til lovens § 37 om stemmeret til amtsrådsvalg for vælgere, som umiddelbart før valget flytter fra een kommune til en anden i samme amtsrådskreds, udgår. Denne bestemmelse ville efter det nu foreliggende forslag kun få meget ringe betydning og medføre, at sognekommunerne måtte have en særlig valgliste rede til disse vælgere.

Udvalget har endvidere fundet det rigtigt at foreslå ophævelse af den gældende bestemmelse om, at listeforbund mellem to eller flere kandidatlister kan anmeldes alene af de stillere, som har indleveret de pågældende lister. Også kandidaterne bør efter udvalgets opfattelse tiltræde anmeldelsen af listeforbund udfra de samme betragtninger, som ligger bag den gældende regel om, at kandidaterne skal godkende selve den anmeldte listebetegnelse."

Ved lovforslagets 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens de øvrige ændringsforslag vedtoges, ligesom tilfældet var med nogle ændringsforslag, der stilledes til 3. behandling, og som alle kunne tiltræde.

Ved 3. behandling udtalte Jens Chr. Christensen (V): „Jeg vil gerne benytte lejligheden til at henstille til den højtærede minister, at han i det cirkulære, der nu bliver udsendt angående lovændringen, klart formulerer, hvad der skal forstås ved en truffen henstandsordning, og klart formulerer, hvem der har bemyndigelse til at træffe en sådan ordning. Endvidere vil jeg, da lovforslaget på afgørende områder er i strid med mit partis principielle opfattelse, anbefale, at man stemmer imod lovforslaget."

Også Poul Sørensen (KF) tog afstand fra lovforslagets bestemmelser vedrørende skatterestanters mulighed for at bevare valgretten, hvilke bestemmelser han iøvrigt fandt uklare og ønskede nærmere præciseret.

Om dette spørgsmål udtalte indenrigs- og boligministeren i nogle replicerende bemærkninger:

„Hvis andragende om henstand (eller eftergivelse) er indgivet senest den 30. september 1953 og dette andragende er bevilget på den måde, at der er bevilget den pågældende skatteyder en afdragsordning, kan skatteyderen ikke slettes af den kommunale valgliste ved berigtigelsen, såfremt han har overholdt afdragsordningen. Efter ministeriets opfattelse kan det — som lovbestemmelsen er formuleret — ikke kræves, at der i dette tilfælde skal have foreligget et skriftligt andragende fra skattetyderen om henstand. Hvis den bevilgede afdragsordning er skriftligt fikseret senest den 30. september 1953, f. eks. ved en bemærkning på skatteyderens konto i kommunens bøger, eller ordningen i anden bevislig form er indgået senest den 30. september 1953, må lovens betingelse formentlig være opfyldt. Det samme må antages at gælde, hvis skatteyderen bevisligt (vidnefast) senest nævnte dato ved personlig henvendelse til skattemyndighederne har anmodet om henstand, og hvis denne henvendelse derefter er behandlet på sædvanlig måde.

Derimod vil en afdragsordning, bevilget i forbindelse med tvangsmæssig inddrivelse, f. eks. under en udpantningsforretning eller i forbindelse med løntilbageholdelse i medfør af kommuneskattelovens § 42, ikke opfylde lovbestemmelsens krav. Der kan efter ministeriets opfattelse ikke siges at foreligge et andragende i tilfælde, hvor kommunen har foretaget skridt til tvangsmæssig inddrivelse af restancer, forinden skatteyderen er fremkommet med anmodning om henstand. Herefter vil heller ikke en afdragsordning, truffet mellem en skatteyder og en pantefoged, der har fået en restance overgivet til tvangsinddrivelse, være omfattet af den her omhandlede undtagelsesbestemmelse."