På finansloven for 1953-54 er driftsindtægterne opført med 2779,2 mill. kr. og driftsudgifterne med 2778,8 mill. kr., hvilket giver et anslået driftsoverskud på 0,4 mill. kr.
På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme finansår regnedes der med en stigning i driftsindtægterne på 490,5 mill. kr. og en stigning i driftsudgifterne på 485,4 mill. kr., altså en forøgelse af driftsoverskuddet med 5,1 mill. kr. til 5,5 mill. kr.
Under forslagets behandling i folketinget steg budgettets driftsindtægter med 11,9 mill. kr. og dets driftsudgifter med 8,4 mill. kr. Det samlede resultat skulle herefter, når finanslov og tillægsbevillingslov tages under eet, blive et driftsoverskud på omkring 9 mill. kr.
Ved lovforslagets 1. behandling henvistes lovforslaget uden forudgående debat til finansudvalget, hvis arbejde med sagen resulterede i en enstemmig betænkning omfattende ialt 859 ændringsforslag, som alle blev vedtaget uden afstemning ved 2. behandling, efter at Thestrup (KF) som udvalgets ordfører havde gjort rede for de vigtigste af ændringsforslagene.
Ved 3. behandling udspandt der sig en almindelig politisk debat, under hvilken et stort antal spørgsmål af forskellig art bragtes på tale, derunder ikke mindst valutasituationen.
Om denne fremsatte statsministeren nogle udtalelser, hvoraf følgende uddrag gengives:
„Regeringen betragter valutasituationen som alvorlig og mener, at den giver anledning til bekymring. ... Regeringen har da også allerede taget visse skridt til at imødegå valutatabet. Jeg tænker dels på reduktionen i de statslige anlægsarbejder, både de civile og de militære, med 50 mill. kr., ligesom jeg også tænker på den stedfundne nedskæring af tildelingsbilerne, hvorved det tilstræbes at holde årets samlede bilimport fast på de oprindelig tilsigtede 30 000, hvilket i parentes bemærket er 5 000 flere end importeret i fjor. Nu spørger man, om regeringen betragter disse allerede foretagne foranstaltninger som tilstrækkelige, eller om yderligere vil være at foretage. Hverken jeg eller nogen anden er i stand til at have nogen sikker viden om, hvorledes den fortsatte valutaudvikling vil blive. Det afhænger af mange ting, det afhænger af vejrlig og høst, det afhænger af den økonomiske udvikling her i Europa og i Amerika. ...
Spørger man, om regeringen i den anledning forbereder importregulering eller lignende restriktioner, vil jeg herfra svare med et klart nej. Vor politik i OEEC går i stik modsat retning, idet vi finder det i Danmarks interesse at søge frigørelsen af den europæiske handel fortsat og videreført, så også landbrugsvarerne kan blive liberaliseret, og således at der kan blive taget fat på toldskrankerne og andre hindringer for den danske eksport. Herved ville formentlig en stor del af Danmarks valutaproblem kunne løses.
Jeg har godt set i en del af den borgerlige presses ledende artikler, at man fra visse sider betragter told som det ypperligste handelspolitiske middel. Det gør vi ikke fra regeringens side, men jeg vil gerne tilføje, at vi ikke vil benægte, at den nuværende økonomiske situation har aktualiseret en ajourføring af vore toldsatser indenfor de givne internationale regler herom. Vil de borgerlige partier en fornuftig og alvorlig forhandling om disse problemer, vil partierne altid træffe os hjemme. At vi samtidig må have et antidumpingværn bragt i orden, synes jeg burde være en selvfølge for et flertal i denne sal, således som den økonomiske udvikling former sig i Europa, men jeg vil gerne føje til, at vi dog måske også bør se hele dette problem i sammenhæng med de mange spørgsmål, som den nu foreliggende betænkning om et nøjere samarbejde i Skandinavien eller måske mellem Danmark og Sverige aktualiserer. Jeg tror, det ville være urigtigt at skride til nogen løsning uden at have i minde, hvilke ting der peges på i den betænkning, der foreligger fra udvalget om nærmere økonomisk samarbejde i Norden.
Udover de her nævnte faktorer i den økonomiske politik vil jeg nævne spørgsmålet om statens finanser. ... Fortsætter en økonomisk forværring og ganske særligt, hvis vi får en dårlig høst, så tror regeringen, at det bliver nødvendigt at tage finanspolitikken op til revision. Som den forrige finansminister så ofte har fremhævet det overfor offentligheden, er et overskud på statens regnskab et af de mest velegnede midler til at sikre den nødvendige opsparing. Denne udvej må vi derfor forberede os på, om det bliver nødvendigt. ...
Med andre ord, regeringen agter at føre en realistisk og en fordomsfri politik, der, alt efter hvad udviklingen kræver, på hensigtsmæssig måde og uden restriktioners indførelse søger at holde dansk økonomi i ligevægt såvel indadtil som udadtil."
Efter forhandlingens slutning vedtoges lovforslaget med 141 stemmer mod 6 (DK), idet 5 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.