Loven træder i stedet for lov nr. 96 af 6. april 1906 om oprettelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank med senere ændringer, idet man har fundet en revision af sidstnævnte lovs bestemmelser ønskelig.

Formålet med denne revision var:

1) at lade hypotekbanken overtage den kommunale lånefond og at sætte banken i stand til fremtidig at yde kommunerne lån på samme vilkår som fastsat i lov nr. 294 af 29. oktober 1937 om den kommunale lånefond,

2) at forhøje bankens grundfond fra 30 mill. kr. til 40 mill. kr.,

3) at foretage en forenkling af hypotekbankens ledelse og revision, hvorved den hidtidige direktion på 3 medlemmer og det hidtidige tilsynsråd erstattes med 1 direktør og en bestyrelse på 5 medlemmer, mens det hidtidige revisionsråd afløses af 2 revisorer, og

4) at foretage sådanne ændringer i de gældende bestemmelser om hypotekbanken, som enten er en følge af sammenslutningen eller en følge af en påkrævet àfourføring af lovteksten med de faktisk eksisterende forhold.

Ifølge den nye lovs § 10 består hypotekbanken i overensstemmelse med ovenstående af 4 afdelinger, og det bestemmes i paragraffen, at de af banken optagne lån udelukkende skal anvendes til erhvervelse af værdipapirer vedrørende en af afdelingerne.

Første afdeling omfatter obligationer, udstedt af danske kreditforeninger, hvis udlån ikke må prioriteres udover 3/5 af de pantsatte ejendommes vurderingssum, og i hvis obligationer det er tilladt at anbringe umyndiges midler, samt obligationer, udstedt af kreditforeningen af kommuner i Danmark.

Anden afdeling omfatter obligationer, udstedt af tiendebanken.

Tredie afdeling omfatter forskrivninger, der i og for sig yder betryggende sikkerhed, men for hvilke den danske statskasse yderligere har påtaget sig fuld garanti.

Fjerde afdeling omfatter forskrivninger, som udstedes af danske kommuner for lån ydet af hypotekbanken. Endvidere omfatter afdelingen kommuneforskrivninger udstedt til kommunernes midlertidige lånefond og den kommunale lånefond, jfr. § 16.

Ved indkøbet til første afdeling iagttages, at formålet er at højne kursen på danske kreditforeningsobligationer.

Ved indkøbet til anden afdeling er formålet dels — sålænge tiendeafløsningen ikke er tilendebragt — at virke regulerende overfor udbudet af' tiendebankobligationer, dels at skaffe afdelingen den muligt største fortjeneste.

I tredie afdeling overtages de pågældende forskrivninger til en kurs, der fastsættes ved overenskomst mellem finansministeren og banken, såvidt muligt således, at banken hverken har fortjeneste eller tab ved indkøbet.

I fjerde afdeling kan hypotekbanken bevilge lån til danske kommuner til kommunale arbejder og erhvervelser og til sådanne af private udførte arbejder, som kommunerne under betryggende sikkerhed ønsker at støtte ved lån, alt under forudsætning af, at indenrigs- og boligministeren skønner, at de pågældende kommunale arbejder og erhvervelser og de pågældende private arbejder er af offentlig interesse. Hypotekbanken kan endvidere bevilge lån til kommunerne til konvertering af ældre lån, forsåvidt en rentenedsættelse derved kan opnås, eller en ombytning af lånene iøvrigt måtte anses for ønskelig.

Bestemmelserne om hypotekbankens ledelse findes i § 11, der har følgende indhold:

Hypotekbanken ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Kongen beskikker en direktør, der forestår den daglige ledelse.

Af bestyrelsens medlemmer vælges 1 af finansministeren og 4 efter forholdstal af folketinget blandt dets medlemmer, alle for et tidsrum af 6 år. De af folketinget valgte medlemmer bevarer deres sæde i bestyrelsen i denne periode, selvom de inden dens udløb udtræder af folketinget. Såfremt et medlem af bestyrelsen udtræder inden udløbet af de 6 år, bliver der at vælge et nyt medlem for den tilbageværende del af det afgående medlems funktionstid. Det af finansministeren valgte medlem er tillige bestyrelsens formand.

Finansministeren fastsætter regler for den daglige forretningsgang og for forholdet mellem direktøren og bestyrelsen.

Der tilkommer direktøren lønning og pension i henhold til tjenestemandsloven. Direktøren må ikke uden finansministerens tilladelse have en gage- eller tantièmelønnet stilling ved noget aktieselskab eller privat pengeinstitut.

Bestyrelsens medlemmer oppebærer honorarer, som fastsættes ved finansloven.

De underordnede tjenestemænd antages af direktøren. Deres antal og lønningsvilkår fastsættes af bestyrelsen ved et lønningsreglement, der først får gyldighed, når det er godkendt af finansministeren. Faste årlige honorarer til personale ved banken skal ligeledes godkendes af finansministeren. Alle lønninger, honorarer og pensioner udredes af banken.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Ifølge den nugældende lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank kan banken til en særlig afdeling — den såkaldte 4. afdeling — erhverve obligationer, udstedt af danske kommuner for lån ydede af hypotekbanken. Adgangen for hypotekbanken til at yde sådanne lån til kommunerne er imidlertid betinget af, at låntagende kommuner hæfter solidarisk for indfrielse og forrentning af de pågældende lån.

Det har imidlertid vist sig, at denne låneordning ikke har været benyttet. Grunden hertil er formentlig i første række, at kommunerne er veget tilbage for den solidariske hæftelse.

Selvom kommunerne ikke hidtil har anvendt låneadgangen i hypotekbankens 4. afdeling, har der dog været et stort behov for en låneordning for kommunerne. Under den første verdenskrig oprettedes således den midlertidige kommunale lånekasse af 1914, som blev afviklet i 1925. Efter den økonomiske krise omkring 1930 oprettedes en ny midlertidig lånefond for kommunerne, og da det viste sig dèr, at der også senere var en stor kommunal efterspørgsel efter lån, gjorde man i 1937 ved lov nr. 294 af 29. oktober den midlertidige kommunale lånefond af 1933 permanent under navn af den kommunale lånefond. Den kommunale lånefonds samlede udlån på knap 200 mill. kr. indtil 1. april d. å. viser også denne lånetrang, og dette udlån, der ikke er forbundet med solidarisk hæftelse, synes også at vise, at det manglende udlån i hypotekbankens 4. afdeling må skyldes det solidariske ansvar i denne afdeling.

Både den midlertidige kommunale lånekasse af 1914, den midlertidige kommunale lånefond af 1933 og nu den kommunale lånefond af 1937 er blevet administreret af hypotekbanken i henhold til bestemmelser herom i de pågældende love, og som følge heraf har disse lånefonds hele tiden været i nøje økonomisk og finansielt samarbejde med hypotekbanken, ligesom den kommunale lånefond har lokaler, personale samt kassevæsen og bogholderi fælles med banken.

Det må derfor synes naturligt og tjene til forenkling af administrationen, at lånefonden inddrages under hypotekbanken som en afdeling af banken i stedet for dennes nuværende 4. afdeling. ...

Man har fundet det hensigtsmæssigt samtidig at foretage en forenkling af hypotekbankens ledelse. ...

Med hensyn til lovforslagets enkelte bestemmelser skal jeg foruden de nævnte bestemmelser i § 10 og § 15 om sammenslutningen af banken og den kommunale lånefond iøvrigt kun omtale bestemmelsen i forslagets § 3, hvorved bankens nuværende grundfond på 30 mill. kr. forhøjes til 40 mill. kr. for at sætte banken i stand til at foretage udlån til kommunerne i overensstemmelse med forslagets bestemmelser herom, der iøvrigt svarer til de nugældende bestemmelser i loven af 1937 om den kommunale lånefond."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse og gennemførtes med enstemmig tilslutning, dog først efter at det såvel ved 2. som ved 3. behandling var undergået en række mindre ændringer, af hvilke de fleste hovedsagelig var af redaktionel karakter. Loven trådte i kraft straks.