Finanslovforslaget udviste ved fremsættelsen driftsindtægter til beløb 3 156,8 mill. kr. og driftsudgifter til beløb 3 151,6 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 5,2 mill. kr. Disse beløb forøgedes under sagens behandling i folketinget med henholdsvis 66,2 mill. kr., 64,0 mill. kr. og 2,2 mill. kr., hvorved det anslåede overskud kom op på 7,4 mill. kr.

Ved fremsættelsen udtalte finansministeren indledningsvis:

„Som det vil være det høje ting bekendt, blev der ved § 45 i den i år vedtagne grundlov indført nye bestemmelser om finanslovens fremsættelse. Mens tidspunktet for fremlæggelsen i den hidtil gældende grundlov var fastsat til straks efter hver ordentlig rigsdags sammentræden den første tirsdag i oktober, går bestemmelserne nu ud på, at forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Fremsættelse af finanslovforslaget skal således nu finde sted inden udgangen af november måned.

Ved udskydelsen af tidspunktet for finanslovforslagets fremsættelse skulle budgetteringen på de enkelte finanslovkonti blive mere underbygget end tidligere. Ved udarbejdelsen af forslaget må beregningerne over de ventede indtægter og udgifter i det kommende finansår støtte sig dels på regnskabstallene i det senest afsluttede finansår, dels på erfaringerne i den forløbne del af det finansår, vi befinder os i. Statsregnskabet for det sidste finansår, der efter bestemmelserne i grundlovens § 47 skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb, foreligger fuldt udarbejdet i løbet af september måned, således at man nu, modsat tidligere, kan drage nytte deraf under finanslovforslagets udarbejdelse. Tillige vil der inden finanslovforslagets endelige udformning være forløbet en større del af det løbende finansår, således at man med mere sikkerhed kan benytte erfaringerne også fra dette år.

På den anden side er det tidsrum, i hvilket finanslovforslaget er til behandling i folketinget, blevet indskrænket fra omtrent 6 måneder til lidt over 4 måneder. Der bliver således mindre tid til udarbejdelse og behandling af eventuelle ændringsforslag. Man har også af denne grund bestræbt sig for på finanslovforslaget at medtage mest muligt af de ventede indtægter og udgifter i det kommende finansår for derved at søge antallet og omfanget af ændringsforslag begrænset. For at tinget dog kan få lejlighed til en debat om finanslovforslaget inden jul, fremsættes forslaget allerede nu, to uger før den i grundloven fastsatte frist.

Forslaget har i det væsentlige samme form som de senere års finanslove. Som bekendt arbejder for tiden et udvalg med spørgsmål om statens budget og regnskab, og der er af dette udvalg udarbejdet foreløbige planer om en omlægning af budgettet, således at dette fremtidig kan fremtræde på en forhåbentlig klarere og mere overskuelig måde. Et led i disse planer går ud på en væsentlig ændret opstilling af statens formuekonto, finanslovens § 26, som i sin nuværende form er meget uoverskuelig. Jeg håber, at den ændrede opstilling kan benyttes i det kommende finansår. Såfremt planerne herom tiltrædes, er det derfor min hensigt at fremsætte et ændringsforslag til finanslovforslaget, som uden iøvrigt at tage stiling til forslagets bevillingsmæssige indhold går ud på en ændret opstilling af de bevillinger, der findes opført på forslagets formuekonto, den såkaldte § 26."

Efter dernæst at have gennemgået budgettets vigtigste poster gav finansministeren en oversigt over udviklingen på statens drifts- og anlægsbudget som helhed.

„Ved opgørelsen herover har jeg kun medtaget de reale indtægter og udgifter, d. v. s. der er set bort fra en række afskrivningsposter på driftsregnskabet, men til gengæld indregnet en række indtægter og udgifter, der nu bogføres på statsregnskabets § 26. De samlede udgifter skulle herefter opgjort på denne måde stige fra 3 300 mill. kr. i 1952-53 over 3 765 mill. kr. i indeværende år til henimod 4 milliarder kr. næste år. I disse tal er samtidig indeholdt skøn over de yderligere udgifter, der må ventes at ville fremkomme ved tillægsbevillingsloven, og som for indeværende års vedkommende allerede delvis er bevilget.

En tilsvarende opgørelse af de samlede indtægter viser en stigning fra knap 3 600 mill. kr. i 1952-53 til godt 3 800 mill. kr. i år og til 3 950 mill. kr. næste år. Stigningen beror, som jeg før nævnte, på den almindelige indtægtsfremgang og stigningen i omsætningen af forbrugsbeskattede varer.

Det vil fremgå af de her nævnte tal for indtægter og udgifter på statens drifts- og anlægsbudget, at medens der endnu i 1952-53 blev opnået et overskud på henimod 300 mill. kr., vil dette overskud formindskes stærkt i indeværende år, og for 1954-55 — det år, finanslovforslaget vedrører — er der, så vidt man i øjeblikket kan skønne, udsigt til balance mellem indtægter og udgifter. Det må her tilføjes, at det ved det angivne skøn er forudsat, at den nuværende gode beskæftigelse kan opretholdes også i 1954. Hvis der skulle opstå nedgangstendenser i den indenlandske økonomi, vil indtægterne af forbrugsafgifterne give et mindre provenu, end jeg her har forudsat, samtidig med at en sådan udvikling vil skabe behov for øgede udgifter på en række områder."

Om forskydningerne i statsgældens størrelse og sammensætning gav ministeren følgende redegørelse:

„Den udenlandske statsgæld udgjorde før krigen, i 1939, ca. 860 mill. kr. I de første krigsår blev der ydet afdrag på gælden, men fra 1941 hørte afdragsydelserne stort set op. Ved krigens afslutning udgjorde gælden ca. 710 mill. kr. Fra da af og frem til slutningen af 1949 øgedes den udenlandske statsgæld, bl. a. fordi Danmark med henblik på genopbygningen optog forskellige lån og kreditter og som følge af devalueringen. Ved udgangen af 1949 udgjorde den udenlandske statsgæld ca. 1 700 mill. kr. Lægges hertil det beløb på ca. 500 mill. kr., vi ved oprettelsen af den europæiske betalingsunion skyldte andre lande, og som blev konsolideret, kommer vi op på en samlet udenlandsk gæld på 2 150 mill. kr. Beløbene blev først overført til statsgælden i marts 1951, men landet havde pådraget sig gælden på et tidligere tidspunkt, navnlig i 1946 og 1947.

Fra begyndelsen af 1950 standsede optagelsen af udenlandske lån stort set, og Danmark genoptog de normale, årlige afdrag på dollargælden og har efterhånden også påbegyndt en afvikling af de forfaldne, men ikke effektuerede afdrag. Fra udgangen af 1949 til i dag er der ialt afdraget næsten 550 mill. kr. på den udenlandske statsgæld, hvorved den er nedbragt til 1 625 mill. kr.

Ved de sidste års ekstraordinære afdrag på dollarlånene er Danmark godt på vej mod en normalisering af gældsforholdet overfor USA. Medens de forfaldne, ikke-effektuerede afdrag på dollargælden i 1949 udgjorde ca. 33 mill. dollars, er de nu reduceret til under 8 mill. dollars.

Selvom den udenlandske statsgæld — målt i kroner og øre — i dag er ca. dobbelt så stor som før krigen, er den reelle byrde ved gælden nu mindre end i 1939, hvis vi betragter hele den udenlandske statsgæld under eet. ... I 1939 svarede den samlede udenlandske statsgæld til 6-7 måneders eksport. I 1950 var den af samme størrelse som værdien af 5-6 måneders eksport, og i dag svarer den til eksporten i ca. 3 måneder.

En sammenligning af den samlede udenlandske statsgæld med den totale eksport giver dog nok et for lyst billede af den nuværende situation. Godt halvdelen af den udenlandske statsgæld er optaget i dollars. Før krigen rejste dette ikke særlige problemer, da importindtægter i sterling kunne konverteres til dollars og anvendes til betaling af renter og afdrag. Indtil videre står denne mulighed ikke åben. Betalingen må ske med direkte indtjente dollars. Efter de i oktober måned i år besluttede afdrag er den samlede dollargæld 111 mill. dollars, hvilket omtrent svarer til et års dollarindtjening ved eksport og skibsfart. På samme tidspunkt havde andre offentlige institutioner en dollargæld på 16½ mill. dollars, hvoraf 14½ mill. dollars var forfaldet.

Udviklingen i den indenlandske statsgæld siden 1939 blev som bekendt navnlig præget af den tvungne finansiering af besættelsesudgifterne. Medens den samlede indenlandske statsgæld i 1939 var mindre end 800 mill. kr., var den i begyndelsen af 1946 vokset til nærved 9 millarder eller 10 gange så meget. Mere end halvdelen heraf var statens gæld til nationalbanken, medens obligationsgælden udgjorde godt 3 milliarder kr.

Siden 1946 er den indenlandske statsgæld blevet nedbragt betydeligt, først og fremmest som følge af Marshallhjælpen, hvis modbeløb i kroner for hovedpartens vedkommende er anvendt til nedbringelse af statens gæld til nationalbanken. Også de i USA og Den internationale Bank optagne dollarlån har muliggjort en nedbringelse af statens gæld til nationalbanken. Endvidere har eengangsskatten og andre forholdsregler mod pengerigeligheden virket i samme retning.

Den indenlandske statsgæld var pr. 31. marts 1951 nedbragt til under 5 400 mill. kr. Derefter er den imidlertid påny steget; dog er statens gæld til nationalbanken fortsat bragt noget ned, medens obligationsgælden er steget fra ca. 2 700 mill. kr. i marts 1951 til godt 4 millarder kr. i dag.

Årsagerne til denne ændring i udviklingen var, dels at underskuddet på valutabalancen efterhånden var reduceret stærkt og fra slutningen af 1951 afløstes af overskud, dels at udbetalingerne af byggestøttelån og Marshalllån begyndte at tage fart. Fra september 1951 har man søgt at neutralisere disse udbetalinger gennem et løbende salg af statsobligationer, og siden årsskiftet 1951-52 har salget af statsobligationer langt oversteget indfrielserne af ældre lån. Ved udgangen af oktober i år udgjorde statens indenlandske obligationsgæld som allerede nævnt ialt 4 milliarder kr. De løbende emissioner begyndte i september 1951 med en enkelt serie, men senere er antallet af serier udvidet, så det nu er muligt at efterkomme markedets behov med hensyn til lån med forskellig løbetid og forskellig nominel forrentning."

Finanslovforslagets 1. behandling i folketinget formede sig som sædvanlig som en almindelig politisk debat, hvis omfang dog begrænsedes noget ved, at man i oktober havde haft den i den nye grundlov omhandlede åbningsdebat, hvilket også bevirkede, at finanslovdebatten i højere grad end tidligere fik karakter af en meningsudveksling om finanspolitiske og økonomiske spørgsmål. Efter at de politiske ordførere og finansministeren m. fl. ministre havde gjort rede for henholdsvis partiernes og regeringens politiske synspunkter, var der som sædvanlig adskillige medlemmer, som udtalte sig om anliggender, der særlig interesserede dem, og stillede spørgsmål, som ministrene senere fik lejlighed til at besvare.

Efter at finanslovforslaget var overgået til 2. behandling, behandledes det af finansudvalget, af hvis betænkning det fremgik, at udvalget havde stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene og modtaget svar herpå. De væsentligste af disse spørgsmål og svar var aftrykt i betænkningen, der tillige indeholdt oplysninger vedrørende afholdte samråd med ministrene. Af ændringsforslag fremsattes i betænkningen kun et enkelt, der gik ud på en ændret opstilling af de foreslåede bevillinger på § 26 (jfr. herom finansministerens indledende bemærkninger ved fremsættelsen af finanslovforslaget), men således at paragraffens bevillingsmæssige indhold forblev uændret, idet man iøvrigt som i de nærmest foregående år ønskede at stille alle ændringsforslag vedrørende finanslovforslaget til dettes 3. behandling.

Efter at Thestrup (KF) som ordfører for finanslovforslaget havde gjort rede for det af finansministeren stillede og af udvalget tiltrådte ændringsforslag, fik Alfred Jensen (DK) ordet for at fremsætte nogle finanspolitiske synspunkter, der afsluttedes med fremsættelsen af følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtaler, at udgifterne til militærvæsenet bør nedskæres med mindst 500 mill. kr.,
fortsætter det behandlingen af forslag til finanslov for det kommende finansår."

Efter at dette forslag var forkastet med 98 stemmer imod 5 (6 medlemmer (DR) undlod at stemme), vedtoges ændringsforslaget uden afstemning.

Til finanslovforslagets 3. behandling forelå fra udvalget en tillægsbetænkning omfattende ialt 339 ændringsforslag, der alle med undtagelse af nr. 274 var tiltrådt af hele udvalget.

Ændringsforslag nr. 274, der var stillet af de radikale udvalgsmedlemmer, gik ud på indføjelse af en tekstanmærkning under § 22 af følgende ordlyd:

„På de militære budgetter søges tilvejebragt besparelser på ca. 150 mill. kr. fordelt på de enkelte drifts- og anlægsbevillinger efter forsvarsministerens nærmere skøn over, hvor besparelserne mest hensigtsmæssigt under de i finansårets løb givne forhold kan foretages.

Forsvarsministeren bemyndiges til at gennemføre en nedsættelse af den militære tjenestetid på områder, hvor han finder, at forholdenes udvikling i finansårets løb gør en sådan nedsættelse tilrådelig."

Det af udvalget tiltrådte ændringsforslag nr. 285 var i overensstemmelse med et forslag, fremsat i og tiltrådt af det udvalg, der havde behandlet en række lovforslag om direkte skatter (se side 104). Det gik ud på indføjelse af en tekstanmærkning under § 25 af følgende ordlyd:

,,Af finansministeriet indsættes i finansåret 1954-55 månedlig 10 000 000 kr. på en dertil indrettet konto i Danmarks Nationalbank, hvorover der kun kan disponeres ved lov." (Som omtalt side 132 er det siden vedtaget at forhøje den månedlige binding fra 10 mill. kr. til 20 mill. kr. og at lade ordningen have gyldighed for tiden indtil udgangen af finansåret 1955-56).

Af Damsgaard (V) og Fibiger (KF) var udenfor betænkningen stillet et ændringsforslag om opførelse af et beløb på § 26 til fortsættelse af arbejdet med anlæg af en fiskerihavn ved Hanstholm.

Fra kommunistisk side var udenfor betænkningen stillet ændringsforslag om nedsættelse af den militære tjenestetid til 12 måneder for værnepligtige, der tidligere har haft sådan eller kortere tjenestetid, samt om tilvejebringelse af besparelser på de militære budgetter til et beløb af mindst 500 mill. kr.

Såvel det radikale venstres ændringsforslag nr. 274 i betænkningen som de udenfor betænkningen stillede ændringsforslag forkastedes, mens samtlige af finansudvalget tiltrådte ændringsforslag blev vedtaget.

Ved den endelige afstemning om finanslovforslaget vedtoges dette i den ændrede affattelse med 135 stemmer mod 7 (DK), idet 4 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.