Loven står i forbindelse med den samtidig gennemførte lov om ændringer i retsplejeloven angående administrativt bestemt frihedsberøvelse (se nr. 126), hvilken lov var nødvendiggjort af bestemmelsen i den nye grundlovs § 71, stk. 6, hvorefter spørgsmålet om lovligheden af administrativt bestemt frihedsberøvelse bortset fra visse undtagelser skal kunne forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Hovedbestemmelsen i lovændringen er indføjelsen af en ny § 5 i åndssvageloven af 1934 sålydende:

„Stk. 1. Anstaltsledelsens afgørelse om inddragelse under forsorg og om nægtelse af udskrivning af forsorgen kan begæres forelagt retten til afgørelse i overensstemmelse med de i retsplejelovens kapitel 43 a fastsatte regler. Begæringen om forelæggelse for retten kan fremsættes af de i § 4, stk. 1, nævnte personer. Begæringen må fremsættes inden 14 dage efter anstaltsledelsens afgørelse. Fremsættes begæringen senere, kan denne af anstaltsledelsen betragtes som en ny sag om udskrivning med den virkning, at der løber en ny frist for anstaltsledelsens afgørelse, jfr. § 4, stk. 2.

Stk. 2. Har anstaltsledelsen besluttet inddragelse under forsorg imod protest fra den åndssvage eller den, der handler på dennes vegne, eller nægtet udskrivning, skal der samtidig med meddelelsen om den trufne beslutning gives de pågældende underretning om adgangen til at begære sagen forelagt for domstolene.

Stk. 3. Er den åndssvage fjernet fra hjemmet og inddraget under børneforsorg i henhold til kap. IX i lov om offentlig forsorg, gælder med hensyn til klage over inddragelsen og over nægtet udskrivning reglerne i nævnte kapitel.

Stk. 4. Er lovligheden af den pågældende frihedsberøvelse stadfæstet ved dom, kan begæring om fornyet prøvelse ikke rejses med pligt for anstaltsledelsen til at forelægge sagen for retten efter retsplejelovens § 469, forinden der er forløbet 1 år fra afgørelsens dato, medmindre retten fastsætter en kortere frist.

Stk. 5. Det påhviler politiet på begæring af en af de i § 2 nævnte personer eller myndigheder at yde bistand ved iværksættelse af forsorgen og ved patientens fremstilling for retten efter nærmere af justitsministeren efter forhandling med socialministeren fastsatte regler.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1, 1. og 2. punktum, stk. 2, 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor overøvrigheden træffer beslutning om inddragelse under åndssvageforsorg af sådanne åndssvage, hvis tilstand rummer fare for retssikkerheden."

I henhold til lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage er det vedkommende åndssvageanstalts ledelse (ↄ: bestyrelse), der i første instans træffer afgørelse om inddragelse under åndssvageforsorg og om udskrivning af forsorgen. Ledelsens afgørelse kan indbringes for socialministeren, hvis afgørelse er endelig. Nærværende lov tilsigter at bringe loven af 16. maj 1934 i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, om domstolsprøvelse.

Domstolsprøvelsen omfatter alene spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende med rette inddrages eller holdes under forsorg. Retten er således ikke kompetent til at bedømme spørgsmålet om forsorgens art, f. eks. om patienten skal være i anstalt eller kan anbringes i kontroleret familiepleje under vedkommende anstalts tilsyn.

Samtidig med at domstolsprøvelsen gennemføres, har man ladet den nuværende lovs bestemmelse om, at anstaltsledelsens beslutning om anbringelse eller tilbageholdelse under forsorg kan indbringes for socialministeriet, bortfalde.

Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at der ved lovforslaget kun tilsigtes tilvejebragt de ændringer, der er en nødvendig følge af den nye grundlovs § 71, stk. 6. Der er overvejelser i gang om at nedsætte et udvalg, som skal behandle eventuelle yderligere ændringer i åndssvageloven og åndssvageforsorgens problemer i det hele taget.

Lovforslaget fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse i folketinget og henvistes til det udvalg, der behandlede komplekset af lovforslag vedrørende administrativ frihedsberøvelse.

Efter at udvalget fra socialministeren havde modtaget en række oplysninger, der er optrykt som bilag til betænkningen, om enkeltheder i de foreslåede nye regler, indstillede det forslaget til vedtagelse, dog med den ændring, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1957-58.

Ved 2. behandling oplyste udvalgets ordfører, at der faktisk ikke forekommer protester mod inddragelse under åndssvageforsorg. Socialministeren havde overfor udvalget givet tilsagn om, at hvis der skulle fremkomme protest imod en beslutning om inddragelse, vil man ikke effektuere denne, før sagen er færdigbehandlet i vedkommende ret.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.